Telia Bredbånd
Coax (kabel-TV net)
Coax leveres gennem dit kabel-tv net. Derfor bliver det ofte også kaldt kabelinternet eller kabel-TV internet. Navnet Coax stammer fra de coaxkabler, der anvendes til forbindelsen. Hastigheden er ikke afhængig af afstanden til centralen. Dermed modtager man altid den hastighed, man har bestilt. Coax er dog inddelt i mindre kapacitetsgrupper end DSL. Derfor kan man opleve, at man ikke udnytter sin hastighed fuldt ud i spidsbelastningsperioder, hvor mange brugere anvender samme net på samme tidspunkt.
Fiber
Fibernet leveres gennem de såkaldte fiberkabler, som sikrer en hurtig forbindelse i høj kvalitet. Med fiber får man både en høj uploadhastighed og en høj downloadforbindelse. Da det ikke er et delt medie, kan man regne med at modtage den hastighed, man har bestilt.
Tjek hvilken hastighed, du får ud af din nuværende internetforbindelse med Telias hastighedstest og få svar på, om der er forskel på hastigheden af dit internet og det, du betaler for. Se også vores udvalg af bredbånds- og mobile bredbåndsløsninger, så du kan vælge en hastighedsløsning, der passer til dine behov og muligheder.
Kobberkabler (xDSL)
De xDSL-forbindelser, der udbydes i dag, kaldes ADSL2+ og VDSL2 og er 2. generations bredbåndsteknologi, efterfølgeren til den almindelige ADSL-teknologi. De leveres via traditionelle kobberforbindelser gennem telefonstikket, og kvalitetssikres således, at telefoniforbindelsen forbliver upåvirket af dit internetforbrug. Hastigheden afgøres af afstanden til centralen og kvaliteten af installationerne. Da der ikke er tale om et delt medie, kan man forvente at få den hastighed, der bliver leveret. Den effektive hastighed kan pga. tekniske forhold m.v. dog under visse omstændigheder forventes at være lavere end angivet - se minimumshastighederne i skemaet herunder.
Mobilt Bredbånd
4G er det nyeste inden for mobilteknologi, som giver dig en hastighed, der er meget højere end det, du har været vant til med 3G.
- 4G bruges for øjeblikket kun til data. På 4G kan du f.eks. streame HD-film på få sekunder, f.eks. fra HBO Max og streame musik uden afbrydelser fra f.eks. Spotify Premium. Det sker langt hurtigere end på 3G.
- 3G bruges til både tale og data. Udover at tale kan du med 3G streame video og film, surfe på nettet.
- 2G bruges primært til tale og sms.
Telia dækker Danmark med 3G og 4G. Se dækningskort.
Bemærk, at datahastighedskortene er beregnet på en anden måde end de intervaller, der bliver markedsført.
Overstiges det inkluderede dataforbrug, nedsættes hastigheden til 120 Kbit/s. Hastigheden afhænger af antal samtidige brugere, masteplacering og øvrige dækningsmæssige hindringer.
3G og 4G dækning
Teknologi | Download min | Download max | Upload min | Upload max | Hvor |
3G | 2 Mbps | 20Mbps | 1 Mbps | 4 Mbps | Kan opleves i hele 3G dækningsområdet |
4G | 17 Mbps | 71 Mbps | 5 Mbps | 43 Mbps | Kan opleves i hele 4G dækningsområdet |
Håndtering af trafik i net og produkter
Telia benytter almindelige trafikprioriteringsteknikker til at sikre dig en optimal brugeroplevelse, herunder til almindelig trafikstyring og til håndtering af trafik i spidsbelastningsperioder. I mobile netværk inddeles, styres og prioriteres trafikken alene med henblik på at sikre effektiv dirigering og den mest optimale kvalitet for trafikken i relation til kapacitet til rådighed, tilgængelig teknologi og frekvensressourcer (2G, 3G, 4G), samt acceptabel forsinkelse, forstyrrelse og pakketab i forhold til den konkrete type trafik. Signaleringstrafik er prioriteret over anden trafik, taletrafik prioriteres over datatrafik, og alt datatrafik behandles lige. Til dette formål anvendes principper, der er defineret og internationalt standardiseret i 3GPP TS 36.331, TS 36.304 og lignende.
I faste, kablede netværk inddeles, styres og prioriteres trafikken alene med henblik på at sikre effektiv dirigering og den mest optimale kvalitet for trafikken i relation til kapacitet til rådighed, tilgængelig teknologi, samt acceptabel forsinkelse, forstyrrelse og pakketab i forhold til den konkrete trafik. Signaleringstrafik prioriteres højest, da det er en forudsætning for fejlretning og -søgning. Taletrafik er prioriteret over anden datatrafik. Til dette formål anvendes principper, der er defineret og internationalt standardiseret i IETF’s (Internet Engineering Taskforce) RFC-standarder.
Mængdebegrænsninger
Jo mere data du bruger, jo hurtigere vil du nå grænsen for den mængde data, der er inkluderet i dit abonnement. Hvis dit dataforbrug overskrider den inkluderede mængde data nedsættes hastigheden til 120 Kbit/s. Dette betyder, at du stadig kan benytte internettet, men dog i et meget begrænset omfang. Udgangspunktet er, at en højere hastighed er ensbetydende med en bedre brugeroplevelse. Med en hastighed på 120 Kbit/s kan visse datakrævende tjenester derfor være svært- eller direkte utilgængelige, og mindre datakrævende tjenester kan forekomme langsommere.
Hastighedsbegrænsninger
Din bredbåndshastighed siger noget om, hvilken kapacitet du som bruger har til rådighed i dit abonnement. Dette har en betydning for, hvor hurtigt du kan tilgå hjemmesider, downloade data osv. Jo større en kapacitet/hastighed du har valgt i dit abonnement, jo hurtigere vil du opleve, at din adgang til internettet er.
Din hastighed / kapacitet vil altid blive påvirket af, hvor mange samtidige brugere der er, og hvor mange tjenester / applikation, der benyttes. Dette betyder, at jo flere brugere der benytter samme internetadgang jo langsommere kan din adgang tjenester og applikationer forekomme.