Spotify har for nyligt meldt ud, at de vil til at satse endnu mere på kvalitets-podcasts. Så vi har været en tur i arkiverne for at finde et par eksempler på, hvilke podcasts du skal lytte til på Spotify lige nu. Der er lidt forskelligt for både serieelskende Game og Thrones fans, tech-interesserede og musiknørder.
Game of Microphones: A Game of Thrones podcast
- Podcasten er på engelsk
- Der ligger allerede 34 afsnit
- Hør den, hvis du endnu ikke er træt af GoT og elsker at nørde serier
Hver uge går en lille flok serie-kendere i dybden med og hylder hitserien Game of Thrones. Holdet bag podcasten består af Karen og Jason, som har lavet the Walking Dead 'Cast gennem næsten fem år. De hjælpes af Karens mand David samt Gracie Lou og Mr. Blahg, der står bag podcasten Under the Comic Covers, der tager tegneserier under kærlig behandling. Tilsammen udgør de fem venner, der er passionerede og nærmest alvidende fans, når det kommer til Game of Thrones. Start med episode 1, hvor de præsenterer dem selv og giver dig lidt baggrundsviden om serien og bøgerne inden de går i dybden med HBO hitserien.
The Brilliant Minds Podcast af Spotify
- Podcasten er på engelsk
- Den første episode lå klar den 8. juni på Spotify.
- Hør den, hvis du er interesseret i tech og innovation
Er en ny podcast, der er sat i søen med inspiration fra forholdet mellem menneskelighed og teknologi. Menneskene bag podcasten er CEO for Symposium Stockholm Natalia Brzezinski, der står bag eventet ’Brilliant Minds’. Sammen med Rebecca Jarvis fra ABC News, der også er vært på No Limits podcasten, laver hun en specialudgivelse i form af en serie på otte Brilliant Minds afsnit. Her kommer til du til at lægge øre til iværksættertænkning, kreativitet og en række spændende interviews med gæster såsom Usher, Rashida Jones, and Chris Sacca.
Pop Shop Podcast af Billboard
- Podcasten er på engelsk
- En ren treat, hvis du er pop fan, chart junkie eller har en generelt interesse for musik
- Der ligger allerede 215 afsnit
Podcasten Pop Shop Podcast handler om musik og kommer omkring alt lige fra Pearl Jam ril Lady Gaga. Podcasten laves af selveste Billboard, hvis populære musiklister har udviklet sig til at være den primære kilde til trends indenfor musikkens verden. Bag mikrofonen sidder Keith Caulfield, som er Billboard’s co-director for charts, sammen med Senior redaktør for Billboard.com Katie Atkinson. Hver uge er de klar til at give dig et overblik over musikkens verden, når du dykker ned i Billboard-listen, diskuterer de hotteste musiknyheder og dækker årets største musical events.