En rigtig god podcast kan underholde, provokere, udfordre og dygtiggøre dig, nærmest uanset hvad du laver. På cyklen, i badet, under madlavningen, på gåturen, eller hvordan du foretrækker at lytte.
Men hvad skal du forkæle dine ører med? Vi har samlet 12 podcasts til enhver smag og alder, som du kan lytte gratis til på Spotify.
Lyt til dine nyheder
GENSTART
Genstart er DRs nyhedspodcast, som alle hverdage giver dig tidens største og vigtigste nyhedshistorier gennem et dybdegående indblik i én aktuel historie.
Lyt med her.
DET, VI TALER OM
Ugens overskrifter, skandaler, overraskelser, forargelser – det, vi alle taler om. Lyt til ugens sladder med Ditte Okman.
Få dit skud sladder her.
Nørderi i ørene
TROLDSPEJLET
Var du barn i 90’erne, husker du sikkert Troldspejlet, der i din flimmerkasse stillede skarpt på tidens film, computerspil og bøger. Og er du stadig vild med fantasiens verden i spil, film, bøger og tegneserier, vil du elske podcast-versionen af det elskede tv-program.
Find din indre nørd frem her.
Om at være familie – og livets skrøbelige sider
FARMÆND
Farmænd handler om voksenlivets helt store kapitler. Jasper Ritz og David Mandel inviterer lytterne ind til en ærlig snak om familielivet (eller mangel på samme) med spændende gæster som Thomas Skov, Casper Christensen og Ane Cortzen.
Lyt til Farmænd her – også selvom du ikke er far.
TÆL TIL TI
Du kender det sikkert fra dit eget liv: nogle gange bliver man nødt til at stoppe op og tælle til ti. I sit parforhold og i sin rolle som forælder. Det belyser Stine og Tina i podcastserien Tæl til ti. Sammen med en række eksperter vender de emner som sorg, sex, opdragelse og puttemetoder.
Lyt med her.
Om sundhed, krop og træning
FITNESS M/K
PhD Anders Nedergaard inviterer gæster i studiet til en dybdegående snak om træning, kroppens fysiologi, sportsgrene, sundhed og meget mere. Er du aktiv, interesseret i træning, eller vil du bare blive klogere på din krop, så lyt med til Fitness M/K.
Find den her.
DETOX DIN HJERNE
Detox din hjerne er podcasten, der skiller sandheder fra usandheder, når det kommer til sundhed. Morten Elsøe og Anne Gaardmand afslører de myter om ernæring, træning og vægttab, der – hvis du tror på dem – står i vejen for sund adfærd.
Få hjælp til at spotte buzzwords, bullshit og pseudovidenskab her.
Bliv klogere på dig selv og dine medmennesker
BRINKMANNS BRIKS
Hvorfor gør vi, som vi gør? Det er spørgsmål, som Svend Brinkmann i sit virke som professor i psykologi altid søger at finde svar på. I Brinkmanns Briks zoomer han ind på tidens tendenser og ideer med spændende gæster i studiet for at blive klogere på.. ja, vi mennesker og vores til tider sære påfund og forestillinger.
Bliv klogere på dig selv her.
Historierne, der overgår fantasien
VANVITTIG VERDENSHISTORIE
I Vanvittig Verdenshistorie dykker Alexander og Peter ned i vilde fortællinger fra hele verden – fra den nærme nutid, den fjerne fortid, ind- og udland. De historier, der overgår den vildeste fantasi, og som du ikke finder i historiebøgerne.
Lyt her.
En legeplads af viden – til de mindste
MUSIKSKOLEN
I Musikskolen bliver musikhistoriens største historier, myter og eventyr dramatiseret og genfortalt i børnehøjde. Dit barn kan fx blive klogere på Spice Girls, Beatles og Mozart – og historierne bliver fortalt med sansende og lærerig lyd, så underholdningen er i top.
Udvid din – eller dit barns – musikviden her.
RADIONAUTERNE – EN PODCAST FOR NYSGERRIGE BØRN
Radionauterne er for de nysgerrige børn. Dem, der gerne vil blive klogere på vores spændende verden. Med Radionatuerne kan dit barn blive klogere på alt lige fra flyvemaskiner og Disney-film til dansende myg og tidsrejser.
Bliv klogere her.
Uanset om I i familien er til nyheder, musik, familieliv, nørderi eller sundhed, kan I finde lige den podcast, I har lyst til at lytte til. Og med Spotify Premium Family kan I alle lytte til jeres yndlingspodcast samtidig – uden afbrydelser. Få Spotify Premium Family eksklusivt hos Telia for 139 kr./md. (normalpris 149 kr./md.) for 6 brugere. Interesseret? Så læs mere her.