10 gode råd til dig med webshop

10 gode råd til dig med webshop

Sådan får du kunderne til at købe

Sådan får du kunderne til at købe

 

Hvis du har et website hvor du også har salg, så ved du at der er mange steder man kan skrue for at optimere salget. To ting er vigtige at holde øje med.

• Hvor ofte kommer dine kunder?
• Hvor meget køber de for, når de køber?

1. Gør det generelt let for kunden
Du har kort tid til at fange kundens opmærksomhed. Så det betaler sig at tjekke din shop for købsbarrierer. Få fx en rigtig kunde til at teste brugervenligheden. Og give dig ærlig feedback.

2. Hold din shop simpel og overskuelig
En rodebutik indbyder ikke til køb. Hverken i en fysisk butik eller en webshop. Gør det let for kunden. Fx med synlige, klikbare produktkategorier, chatfunktion hvis kunden har spørgsmål – og nemt og indbydende betalingsmodul.

3. Styrk dine budskaber på knapper og links
Det betyder meget for dit salg, hvad der står på dine Call-to-action-knapper. ”Bestil” er et klart budskab, men også lidt kedeligt. ”Shop tøj til mig” er mere personligt og indbyder til at klikke. Tænk på, hvad der får dine kunder op af stolen.

4. Vis indkøbskurven overalt
Kunden vil gerne holde styr på sine indkøb. Så gør indkøbskurven synlig overalt, f.eks. øverst til højre. Og brug gerne små billeder af produkterne for at skabe overblik.

5. Hav flere indgange til dine produkter
F.eks. søgefunktion, menuer, klikbare billeder mv. Giv gerne muligheder, der aktiverer kunden: ”Se kjolen tæt på”, ”Vælg farve til din taske” og vær ikke nærig med gode råd.  

6. Ban vejen for et let og smertefrit køb
Bed om så lidt information som muligt ved betaling. Til gengæld bør du give kunden flere betalingsmuligheder. Vis hele vejen, hvor kunden er i købsprocessen (f.eks. med en barre). Og skab tryghed omkring betalingen ved at skræddersy informationerne på dansk.

7. Tag dig god tid til kundeservice
Svar altid kunderne, når de spørger om noget (gerne hurtigt). Fortæl når varen er sendt af sted. Giv altid interesserede mulighed for at få dit nyhedsbrev med tilbud, viden og gode råd. Der findes mange plugins der kan styre dette.

 8. Vis hvad kunden ellers kan få
Det kan være andre interessante varer, der passer til kundens køb. Eller som hos Amazon, hvor de viser, ”hvad andre, der ligner dig, har købt”.

 9. Analyser din shop – og test hvad der virker
Følg dine kunders færden i din webshop med analyse-værktøjerne i Google Analytics. Dette vil give dig værdifuld viden om hvor dine kunder springer fra, så du konstant kan optimere rejsen rundt på dit site.

10. Hent inspiration udefra
Tyskland og USA er langt fremme, når det gælder nye smarte tiltag til webshops. Men der findes også mange gode danske online-butikker. Fx winefamily.com og lego.com.

 

 

Nu kan du klikke på en af de to knapper, hvilken en vælger du?

 

FÅ GODE RÅD TIL, HVORDAN DIGITALE
VÆRKTØJER KAN STYRKE DIN FORRETNING

FÅ GODE RÅD TIL, HVORDAN DIGITALE
VÆRKTØJER KAN STYRKE DIN FORRETNING

Læs mere

En digital affære. Tag med Christiane og Esben på besøg hos to virksomheder!

En digital affære. Tag med christiane og esben på besøg hos to virksomheder!

En digital affære. Tag med christiane og esben på besøg hos to virksomheder!

SE FILMEN OM MCVERDI