
Velkommen til 90 inspirerende minutter om datadrevet turisme
Onsdag den 23. november kl. 10.00 – 11.30
NTT DATA Business Solutions, Erhvervsbyvej 11, 8700 Horsens
For at være attraktiv og relevant skal du forstå dine besøgende. Hvor kommer de fra? Hvor bruger de deres tid og ikke mindst deres penge, og hvornår på året er de villige til at spendere mest?
Jo bedre du kender dine besøgende, jo bedre oplevelser kan du give dem – og jo mere præcist kan du målrette din turismemarkedsføring, så den giver mest værdi for pengene.
Praktiske oplysninger:
Dato: Onsdag d. 23/11-22
Tid: 10.00-11.30
Sted: NTT DATA Business Solutions, Erhvervsbyvej 11, 8700 Horsens
Agenda
Claus Jelle – Business Development Manager, Data Insights, Telia – vil bl.a. fortælle om værktøjet Telia Crowd Insights, der kan optimere din planlægning og dine ROI-beregninger. Hør fx, hvordan menneskemængders bevægelsesmønstre baseret på anonyme og aggregerede data fra mobilnetværket kan vise, hvor mange mennesker der besøger din destination og det omkringliggende område. Hvordan de sæsonbestemte, ugentlige og daglige tendenser ser ud, og hvordan din destination klarer sig sammenlignet med andre.
Lars H. Olsen – seniorrådgiver med ansvar for strategisk udvikling og internationale relationer, Destination Vadehavskysten. Som direktør i Videncenter for Kystturisme var Lars en af arkitekterne bag konsolideringen af dansk turisme i destinationsselskaberne, der i dag varetager turismeudviklingen i Danmark. Lars har i samarbejde med NTT Business Solution koordineret udviklingen af attraktionsdash-boards og har haft særligt fokus på endagsturisme – og han vil fortælle os om sit arbejde med teledata, turisme og begivenheder.
Thomas Norton Kierkgaard – Director, Innovation & Technology, NTT Data Business Solutions – har +10 års erfaring med produktudvikling teknisk/kommercielt fra idé til skalérbare kommercielle løsninger. Thomas gør os klogere på, hvordan NTT DATA Business Solutions kombinerer flere datakilder for at opnå mere fyldige analyser ved fx at krydse Telia Crowd Insights data om menneskemængders bevægelsesmønstre med betalingskort- og POS-data. Hør også eksempler på, hvordan teledata anvendes til identifikation af overturisme samt tilpasning af kapacitet og åbningstider.
Vi glæder os til at se dig til 90 inspirerende minutter.
Tilmeld dig via skemaet nedenfor senest 18. november.
Talere

Morten Kristiansen
Chefkonsulent hos DI Digital, Dansk Industri
Dagens moderator

Claus Jelle
Business Development Manager, Data Insights, Telia

Lars H. Olsen
Seniorrådgiver,
Destination Vadehavskysten

Thomas Norton Kierkgaard
Director, Innovation Lab,
NTT DATA Business Solutions