Brug af mobil og tablet på færger, skibe og fly

Brug af mobil og tablet på færger, skibe og fly

Læs hvad man skal være opmærksom på når man er på skibe samt færge- og flyruter.

Læs hvad man skal være opmærksom på når man er på skibe samt færge- og flyruter.

Hvorfor kan det være dyrere at bruge mobilen på færger, skibe og fly?

Under normale omstændigheder, er brug af mobiltelefon på udenlandske netværk EU reguleret, for at sikre lavere priser og give gennemskuelighed over for forbrugeren. I 2010 indførte EU et regulativ, som sikrer at regningen for roaming på udenlandske netværk (hele verden og ikke kun EU) ikke kan overstige 360 kr. ekskl. moms pr. måned pr. mobilnummer, når man roamer på udenlanske netværk.

Men man skal være opmærksom på, at såfremt man er i områder, hvor man er på satellitnetværk, så er brugen af mobiltelefonen ikke reguleret af EU og regningen kan desværre ende med at blive høj. Man er oftest på satellitnetværk på færge- og flyruter, hvor de traditionelle netværk ikke rækker.


Hvorfor har Telia ikke en roamingaftale med satellitudbyderne?

Normalt laver teleselskaberne såkaldte roamingaftaler med andre operatører, for netop at undgå de høje regninger. Men det er satellitidbyderne som oftest ikke interesseret i, da satellitten også kan bruges til militære-og forskningsmæssige formål eller fordi de evt. har monopol på en given overfart. Det betyder derfor også, at satellitudbyderne selv sætter taksterne for roaming på deres netværk, hvilket desværre oftest er dyrere end normale roamingtakster og ikke er underlagt EU regulativet.

 

Hvad skal du være opmærksom på?

Når du kobles på et udenlandsk netværk, modtager du automatisk en sms med information omkring de forskellige takster i det pågældende land/zone. I Telia har vi valgt at sætte en øvre grænse på 360 kr. ekskl. moms pr. måned på samtlige mobiltelefoner for roaming på udenlandske netværk . Ønsker man at hæve denne grænse, skal man selv aktivt ændre den på Telias Selvbetjening eller via den sms, du modtager.

Selvom man er sikret mod de høje regninger, vil vi altid råde dig til at være ekstra opmærksom, når man er ombord på færger eller fly.

Herunder er et par gode råd til, hvordan man selv kan sikrer sig mod de høre regninger:

  1. Læs altid velkomstsms’en, som du modtager, når du kobles på et nyt netværk. På den måde sikrer du dig et overblik over priserne og kan bedre kontrollere det.
  2. Slå eventuelt data på færger og fly fra, så du er sikker på, at din mobiletelefoner ikke bruger data ved f.eks. opdatering af apps eller din mail-inbox.
  3. Vælg eventuelt selv et netværk, for at sikre at du ikke er på et dyrt satellitnetværk.

Du kan læse meget mere og få flere gode råd om brug af mobiltelefonen i udlandet her.

Hvordan kan jeg se at jeg er koblet på et satellitnetværk?

Du kan ikke nødvendigvis se om du er koblet på et satellitnetværk, derfor anbefaler vi at du altid er ekstra opmærksom når du er på havet eller i luften, og vi anbefaler at spørge personalet det pågældende sted om det er satellitnetværk eller om der er mulighed for wifi.