Brugermanual til selvbetjening for erhvervskunder

Brugermanual til selvbetjening for erhvervskunder

Herunder er en kompelt oversigt og beskrivelse over alle funktionaliteter i selvbetjeningsløsningen for erhvervskunder.

Herunder er en kompelt oversigt og beskrivelse over alle funktionaliteter i selvbetjeningsløsningen for erhvervskunder.

Adgang til din konto


- Hvis du administrerer flere mobilabonementer: Log ind med kundenummer og password

- Hvis du er bruger af et mobilabonnement: Log ind med mobilnummer og password

 

Log in til selvbetjeningen kan findes her

 

 

Ønsker du at skifte password?
Det gør du under Skift password i venstremenuen.

 

 

Brugeroversigt


Under fanen brugeroversigt kan du se alle de brugere, der er tilknyttet et specifikt kundenummer. Når du klikker dig ind på en specifik bruger, har du adgang til at se alle detaljer om den valgte brugers abonnement og ændre i instillingerne for abonnementet. F.eks hvis du skal skifte brugerens sim-kort eller ændre grænsen for dataforbrug i udlandet. Læs mere om de forskellige muligheder nedenfor:

Har du flere kundenumre, kan du nemt skifte mellem dem øverst i højre hjørne.

 

Under hver enkelt bruger får du et overblik over dennes forbrug.

 

Gå til Brugeroversigt > vælg den ønskede bruger > klik på Forbrugsoverblik i venstremenuen

 

Hvis du ønsker at ændre en brugers basisindstillinger skal du gøre følgende:

 

Gå til Brugeroversigt > vælg den ønskede bruger > klik på Basisindstillinger i venstremenuen

Under Spærringer kan du oprette og se spærringer for den enkelte brugers indgående og udgående opkald, for opkald til og fra udlandet, for data og for indholdstakserede tjenester.

 

Gå til Brugeroversigt > vælg den ønskede bruger > klik på Spærringer

 

Under Forbrugskontrol kan du vælge grænser for den enkelte brugers forbrug af tale, sms, mms og data. F.eks. hvor højt forbruget må være pr. måned.

 

Gå til Brugeroversigt > vælg den ønskede bruger > klik på Forbrugskontrol

Under Viderestilling kan du vælge, hvordan den enkelte bruger skal kunne stille sine opkald videre. F.eks. når der er optaget, når modparten ikke svarer, eller når der mangler signal.

 

Gå til Brugeroversigt > vælg den ønskede bruger > klik på Viderestilling

 

Har en medarbejder mistet sin mobil, kan du aktivere et nyt SIM-kort for ham eller hende. Herefter vil det gamle SIM-kort automatisk blive lukket. Du kan også benytte Skift SIM-kort, hvis en medarbejder skal bruge en anden type SIM-kort, end vedkommende har i forvejen. Det samme gælder, når du vil oprette ekstra datakort.


Her indtaster du blot SIM-kort-nummeret fra det nye sim-kort og klikker Gem. Så nemt er det.


Så snart signalet forsvinder fra det gamle SIM-kort, kan medarbejderen tage det nye SIM-kort i brug. Det sker typisk indenfor kort tid.

 

Gå til Brugeroversigt > vælg den ønskede bruger > klik på Skift SIM-kort i venstremenuen.

Under Telefonsvarer kan du indstille medarbejderens telefonsvarer eller slå den til og fra.

 

Gå til Brugeroversigt > vælg den ønskede bruger > klik på Telefonsvarer i venstremenuen.

 

Faktura


Under fanen fakturaer finder du alle oplysninger om din virksomheds fakturaer: Hvilke fakturaer er betalt hvornår? Hvor stort var beløbet? Og hvordan var forbruget? Læs mere om de forskellige muligheder nedenfor:

Under Fakturaoverblik kan du tjekke, hvilke fakturaer der er betalt, hvilke numre brugerne har ringet til – eller se forbruget for det enkelte cost center ved at klikke på fakturanummeret, samt betale ubetalte fakturaer.

 

Gå til Faktura  > klik på Fakturaoverblik i venstremenuen.

 

Under Kontooversigt kan du se en samlet oversigt over dine fakturaer og indbetalinger. Her kan du se fakturanummer, indbetalingsfrist, om fakturaen er betalt og beløb inkl. moms.

 

Gå til Faktura >  klik på Kontooversigt i venstremenuen. 

 

Under Modtagelse af faktura kan du vælge, om du vil modtage dine fakturaer som pdf på din e-mail eller på papir med posten. Og du kan løbende ændre dine valg.

Gå til Faktura >  klik på Modtagelse af faktura i venstremenuen.

 

Under Costcenter har du mulighed for at holde øje med telefonforbruget for hver enkelt afdeling i din virksomhed. Du opretter et Costcenter ved at tilmelde de brugere, du ønsker skal være med i det.


Med Costcenter kan du også sammenligne flere afdelingers forbrug af mobiltelefoni og data. Du skal blot oprette et
Costcenter for hver afdeling, så du løbende kan følge og sammenligne deres forbrug.


Vær opmærksom på, at du kun kan se dine Costcentre elektronisk. De er ikke med på din faktura.

 

Gå til Faktura > klik på Costcenter i venstremenuen.

MULIGHEDER FOR DINE BRUGERE


I ”Selvbetjening” kan den enkelte bruger:

 

  1. Se sit forbrug af tale, sms, mms og data.
  2. Indstille sine basisindstillinger.
  3. Oprette og se sine spærringer for alle indgående og udgående opkald, for opkald til og fra udlandet, for data og for indholdstakserede tjenester.
  4. Se, hvad grænsen er for sit forbrug af tale, sms, mms og data under Forbrugskontrol.
  5. Vælge, hvordan han eller hun ønsker at viderestille sine opkald under Viderestilling. F.eks. når der er optaget, når modparten ikke svarer, eller når der mangler signal.
  6. Indstille sin telefonsvarer og slå den til og fra under Telefonsvarer.