Sim-kort og software er hjertet i Teslas elbiler

Sim-kort og software er hjertet i Teslas elbiler

Den amerikanske elbilproducent, Tesla Motors, er ikke som de andre – og gør ikke som de andre. Tværtimod.

Den amerikanske elbilproducent, Tesla Motors, er ikke som de andre – og gør ikke som de andre. Tværtimod.

Nytænkning og ny kommunikationsteknologi spiller en særlig fremtrædende rolle på vejen mod bæredygtig transport. Og det er netop hemmeligheden bag successen for virksomheden, som i dag har over 9.000 medarbejdere i 37 lande og åbner én ny butik hver uge. 

”Det gælder i erhvervslivet som i selve livet, at tingene ofte først rigtig ændrer sig, når der sker noget drastisk, eller vi gør noget andet, end vi plejer,” siger Teslas nordiske direktør, Peter Bardenfleth-Hansen, ”Teslas mål er at gøre al transport i verden eldrevet. Og så ambitiøst et mål nås kun ved at bryde med det, vi ved i forvejen og gøre tingene på nye og smartere måder. Så det gør vi – blandt andet ved at udnytte den nyeste kommunikationsteknologi i vores biler.”

Vil du opdatere din bil?

Et sted, hvor nytænkningen er i højsædet, er i selve elbilen. Bilen er bygget fra bunden og er ikke en efterligning af en almindelig bil. Den har ingen motor, men kører på batteri. Og der er kun to knapper i den – én til nødlyset og én til handskerummet. Resten styres fra bilens store infotainmentskærm.

”Almindelige biler er statiske – noget man køber, bruger og smider væk. For Tesla er biler ’software i en aluminiumsskal’. Det betyder, at vi løbende kan opgradere og forbedre bilen. Vores servicecenter sender opdateringen trådløst via nettet og bilens sim-kort. Og ejeren godkender den direkte på skærmen – ligesom når man opdaterer programmer på sin computer, ” siger Peter Bardenflet-Hansen og tilføjer: ”Det er ret specielt at have en bil, der den ene dag kan køre max 210 km i timen og den næste dag kan køre 250, bare fordi du har trykket på en skærm. Men sådan er Tesla!”

Den trådløse forbindelse gør det også muligt for Tesla at holde sig ajour med, hvordan den enkelte kundes bil har det. De kan fx se, hvor bilen er, hvis den bliver stjålet. Og de kan tjekke, om bilen trænger til at blive opladt, eller hvornår den skal til service – og give kunden besked.

 

Helt afhængige af stabil dækning til kunderne

For Tesla er kunderne den bedste reklamesøjle for andre nye kunder. Derfor bruger de ikke så mange ressourcer på markedsføring, men sætter i stedet alle kræfter ind for at sikre høj kundetilfredshed. Fx ejer Tesla selv alle led i salgsprocessen – både sælgere og servicecentre – for bedre at kunne styre kommunikationen med kunderne.

Stabil netdækning er en anden ting, der spiller en afgørende rolle for Tesla, når de skal sikre kunderne en god oplevelse. ”Netop fordi vi bruger kommunikationsteknologi i vores biler, er den stabile dækning, vi får på Telias netværk, ekstremt vigtig. På samme måde som det gode samarbejde omkring vores løsninger,” tilføjer Peter Bardenfleth-Hansen.

 

Frigiver patenter for at få alle med på vognen

Hos Tesla følger alle i virksomheden med i udviklingen inden for ny teknologi. Faktisk bliver de direkte opfordret til det af den øverste direktør, Elon Musk. Hans filosofi er ikke bare at følge udviklingen, men at drive den. Derfor opfordrer Tesla også alle til at komme med nye idéer – og hovedkontoret får hver dag input fra både ingeniører, opfindere og andre innovative sjæle.

”Vi tror på, at eldrevne køretøjer med indbygget kommunikationsteknologi er fremtiden. Så udover biler, vil vi på sigt måske også fremstille eldrevne lastbiler og busser og se flere elektriske tog og sågar fly. Og vi vil ikke bare holde det for os selv. Vi vil have så mange som muligt med i hele verden. Derfor har vi for nylig gjort det muligt for andre at benytte sig af vores patenter,” slutter Peter Bardenfleth-Hansen.

Udover elbiler producerer Tesla også andre former for bæredygtige tiltag. Seneste skud på stammen er Tesla Energy, som blandt andet vil producere en boks kaldet Powerwall, der kan lagre strøm fra sol- og vindenergi, til brug i private hjem.