DT GROUP

DT GROUP

Telia leverer på 7. år et nordisk MPLS-netværk, som samler alle 254 forretninger

Telia leverer på 7. år et nordisk MPLS-netværk, som samler alle 254 forretninger

Driftsikkerhed, lokal forankring og hurtig reaktionstid er grundstenene i samarbejdet.

Fra Nuuk til Vilnius

Nordens største distributør af byggematerialer, DT Group, har dagligt mere end 5000 IT-brugere fordelt ud over hele Norden, Baltikum og Grønland. Når en salgsmedarbejder i Silvan eller Stark i Danmark opretter en ny ordre eller faktura i IT systemet, bruger han samme netværk og server som sine svenske, norske og grønlandske kollegaer. Al kommunikation og alle dokumenter gemmes centralt i de store serverrum i Aarhus, hvor DT Group IT har sit hovedsæde. Det aarhusianske datacenter servicerer, overvåger og vedligeholder det store netværk i tæt samarbejde med Telia.

”Telias MPLS-løsning fungerer – også i tømmerhandlen i Nordsverige. Vi skal have et driftsikkert datanetværk, fordi hele vores forretning er funderet på den. Det er også vigtigt, at vi har en teleleverandør, der reagerer hurtigt, hvis uheldet er ude med fx et overgravet kabel. Vi har en aftale med Telia om, at de udbedrer inden for 4 timer”, fortæller Brian Andersen, som er Operations Manager Nordic for DT Group IT.

Enklere med én stor tele- og dateleverandør

DT Group IT har for nyligt gentegnet sin kontrakt med Telia for at få fuldt udbytte af fordelen ved kun at have én leverandør til hele det nordiske område. Rent administrativt er det enklere for DT Group IT, fordi de kun får en type faktura og kun skal forholde sig til ét driftsmønster og én serviceaftale.

”Vores mål er hele tiden at sikre et virksomhedsnetværk, der er effektivt og up-to-date. Telia kender os og ved, hvad der er vigtigt for os. Det er en professionel organisation, der leverer den performance og fleksibilitet, som passer til vores måde at operere på”, siger Brian Andersen videre.

Central service, lokal Account Management

For DT Groups forretningskæder i de enkelte lande har det længe været et ønske at få et lokalt forankret nordisk Account Management team. Derfor har DT Group IT med den nye kontrakt fået et setup med central bestilling og service, men med lokalt forankrede Telia Key Account Managers i hvert nordisk land.

”Selvom vi er i Norden, er der sprogbarrierer og kulturelle forskelle der bevirker at vi bla. arbejder forskelligt. Det er grunden til, at mange af vores forretninger har ønsket at få en tæt kontakt med Telia i det enkelte land. Denne lokale forankring gør det meget nemmere og hurtigere for os, fordi alt ikke behøver at gå gennem datacentret her i Aarhus. Telia er en nordisk spiller ligesom os, og det er afgørende for vores valg af leverandør. Både når det gælder den tekniske løsning og kundeservicen”, fortsætter Brian Andersen.

Fra kobber til fiber

Inden udgangen af 2012 er det planen, at hele DT Groups nordiske MPLS-netværk er opgraderet fra at være traditionelt kobberbaseret til fiber. Det åbner en masse nye muligheder i kommunikationen til både kunder og medarbejdere ude i forretningerne. E-learning, videokonference, IP-telefoni og In Store TV er bla. nogle af de nye tiltag, der står øverst på ønskeseddelen.

”Med en opdateret fiberløsning kan vi give vores kunder adgang til flere løsninger som kan være udviklende og forretningsfremmende herunder give vores kunder adgang til løsninger der fx kan beregne det nye tag, der skal lægges, eller hvor mange fliser, der skal bruges i indkørslen. Det er her efterspørgslen og fremtiden er. Mange af vores leverandører producerer i dag allerede masser af disse støtteværktøjer og manualer, ” slutter Brian Andersen.

Nye interaktive muligheder

Introduktionen af de nye funktionaliteter i forretningerne kan realiseres med en fiberløsning, fordi DT Group får en langt større kapacitet på båndbredden. Alle programmer til e-learning og webapplikationer styres remote fra datacentret. Opdatering og synkronisering kan dermed ske med det samme til alle forretninger, når behovene opstår.

Telia kommer også fremadrettet til at overtage driften for virksomhedsnetværkløsningen for DT Groups forretninger i Grønland. I praksis kobles Grønland på det nordiske MPLS-netværk, der dermed dækker et område fra Vilnius i øst til Nuuk i vest.

  • Ejer bl.a. Silvan, Stark-kæderne i Danmark og tilsvarende kæder i resten af Nordens lande
  • 254 forretninger i Norden med ca. 6200 ansatte
  • Omsætning: 565 mill. kr. i regnskabsåret 2010/11
  • Ejet af den engelske koncern Wolseley plc, der på verdensplan har 41.ooo medarbejdere i 3295 forretninger i 16 lande Læs mere på dtgroup.dk
  • TeliaSonera Datanet
  • Telia Fiber
  • Telia Fastnet (PSTN)
  • Telia ISDN2
  • Telia ISDN30
  • Telia Mobiz
  • Telia Probiz

"Telia kender os og ved, hvad der er vigtigt for os"

"Telia er en stor nordisk spiller"

"Telias nordiske MPLS-netværk fungerer bare – også i tømmerhandlen i Nordsverige"

"Med Telia har vi én tele- og dataleverandør til hele Norden"

"Telia tilbyder os single-point-of-contact for hele Norden"

"Vi er meget tilfredse med driftsikkerheden på Telias MPLS-løsning"

Få gratis rådgivning, book et uforpligtende møde. Sammen finder ud af, hvordan vi styrker din virksomheds tele- og dataløsning.