Får jeg besøg af en tekniker, når jeg køber Telia Home Bredbånd?

Du får ikke nødvendigvis besøg af en tekniker, når du køber Telia Home Bredbånd. Det afhænger af din situation, og i visse tilfælde er det nødvendigt med et teknikerbesøg for at få din forbindelse til at fungere.

Der er fire typer af teknikere, som du kan få besøg af:

En ”kom godt i gang”-tekniker

Hvis du ikke har et stik, vil du automatisk få tildelt en ”kom godt i gang”-tekniker, når du køber Telia Home Bredbånd. Du skal bare bekræfte, at du gerne vil have besøg af teknikeren. Det er dog ikke altid, at vores system kan se, om du har et stik eller ej, eller om der er problemer med den interne installation. Det er derfor vigtigt, at du gør os opmærksom på det, hvis du kan, når du køber Telia Home Bredbånd.

En installationstekniker

Hvis du får en skade på installationen i dit hjem ved fx renovering, eller du under oprettelsen ikke gjorde os opmærksom på, at du mangler et stik, så skal du have besøg af en installationstekniker. Du kan bestille et besøg hos vores Tekniske Support på telefon 80 10 10 10.

En fejlretningstekniker

Hvis din installation fungerer, men du alligevel ikke kan få internetforbindelse, eller din internetforbindelse ikke lever op til forventningerne, så kan du få besøg af en fejlretningstekniker. Fejlretningsteknikeren fejlsøger og udbedrer eventuelle fejl på ledningsvejen, ligesom han eller hun kan eskalere sager til kabelafdelingen, hvis et kabel er gravet over.

En ”straks”-tekniker

Hvis du har brug for, at din forbindelse kommer op at køre med det samme, så kan du bestille en ”straks”-tekniker. ”Straks”-teknikeren begynder fejlretningen inden for tre timer, uanset hvornår du bestiller. Du skal dog være opmærksom på, at du kun kan bestille en ”straks”-tekniker til at fejlsøge din forbindelse via kabelstikket og ikke antennestikket. Du kan bestille et besøg hos vores Tekniske Support på telefon 80 10 10 10.

  1. Hjælp