Hvorfor er min regning højere end forventet?

Et godt udgangspunkt før du kontakter os, er at du ser din regning igennem. Så kan du også oplyse præcis, hvad det er, der er anderledes end forventet, når du kontakter os.

Sådan finder du din regning:

  1. Log på Mit Telia
  2. Klik på "Regning"
  3. Klik på "Se detaljer" ud for den regning, som du gerne vil vide mere om.
  4. Nederst til venstre kan du hente regningen som PDF. Her får du flest mulige detaljer med.

 

Hvorfor er min regning højere?

Årsager til at din regning er højere end normalt, kan blandt andet være:

Indholdstakserede sms'er

Det kan fx være køb af busbilletter, spil, ekstra datapakker eller stemmeafgivelser i forbindelse med tv-programmer.

Donationer

Det kan fx være donationer til Knæk Cancer eller Danmarksindsamlingen.

Udlandstelefoni

Det kan fx være opkald til udenlandske numre fra Danmark eller brug af data uden for EU.

Rykkergebyr

Det kan være, at vi har registreret betaling af en regning for sent, og du derfor har fået et rykkergebyr. Det vil fremgå på første side af regningen. Her kan du også se, hvilken regning, der er betalt for sent.
 

Husk, at forbruget på din regning fra Telia er godt en måned bagudfaktureret. F.eks betaler du først for en busbillet, du køber den 16. april, på den regning du skal betale den 1. juni.

  • Hjælp