Google Assistent

Hey Google, hvad kan du gøre?

Google Assistent er en stemmestyret assistent til både iPhone og Android samt understøttede smarthøjtalere. Bed den om hjælp til at ringe op, skrive sms’er, administrere opgaver, finde svar på nettet, blive underholdt, styre dit hjem m.m. – og den gør det.

Med andre ord; Google Assistent gør hverdagen en hel del nemmere. Læs mere herunder, eller stil din Google Assistent spørgsmålet ’hvad kan du gøre?’. Så skal du bare høre …

Administrér opgaver

Google Assistent er en kærkommen ven i nøden. Det mærker du især i travle perioder som nu her op til jul. Bed fx assistenten huske dig på, at din far ønsker sig strømper (igen i år) eller at minde dig om, at du har lovet at stå for mandelgaven – og vælg selv, hvornår du vil have dine påmindelser.

Bliv underholdt

Står du med hænderne i brunkagedejen, eller har du fået limet alle fingre fast til musetrapper, guirlander og andet klippe-klistre-papir? Fortvivl ikke. Du behøver slet ikke at have hænderne fri for at kunne finde en julesang. Bed blot din Google Assistent om at gøre det – og øjeblikket efter strømmer juletonerne ud af højtaleren.

Få svar på det meste

Juleferien er som skabt til hygge og brætspil med familie og venner. Overrask – og snyd ; ) – alle med din skarpe paratviden, når du svarer på, hvor langt der er til månen, eller hvor højt Eiffeltårnet er. Eller brug Google Assistent lidt mere ’lovlydigt’, når du fx lige står og mangler opskriften på risengrød.

Styr dit hjem

Google Assistent kan tale sammen med alverdens produkter, så du kan styre fx dit tv, dine højtalere og dine lamper alene med din stemme. Nyd du blot at flade ud og slå julemave på sofaen, imens dit hjem indretter sig efter dig og dine behov på kommando. Sig højt, hvad du vil se, høre, tænde eller slukke for, og det sker – uden du skal rejse dig eller røre en finger.

Din personlige assistent – både ude og hjemme

Google Assistent kan bruges på alle vores smartphones fx Samsung Galaxy S10, Huawei P30 Pro eller OnePlus 7T Pro. Derudover har vi en række tilbehørsprodukter, der er kompatible med assistenten. Bed fx Philips Hue om at skabe julehygge ved at dæmpe lyset i stuen. Få Google Nest Mini til at fylde hjemmet med julemusik. Og bliv bekræftet i, at det er fornuftigt at blive hjemme og spise konfekt, når vejrstationen Netatmo fortæller dig, at der er snestorm på vej fra vest.

Samsung Galaxy S10

Huawei P30 Pro

OnePlus 7T Pro

Google Nest Mini

Philips Hue Go BT

Sådan bruger du Google Assistent på mobilen

Har du en iPhone? Download først appen Google Assistent i App Store. Åbn appen, tryk på mikrofon-ikonet og tal til assistenten. Har du en Android-mobil? Følg punkt 1) og 2) herunder.

Aktivér

Hold mobilens hjem-knap inde eller sig 'Ok Google' (tilgængelighed afhænger af din mobil og dens indstillinger).

Spørg

Stil nu dit spørgsmål, eller sig din kommando, og straks får du svar fra assistenten.