sammenligning: De 3 bedste mobiler

sammenligning: De 3 bedste mobiler

Det kan være svært at finde ud af, hvilken mobil man skal vælge. Markedet bugner af lækre mobiler, der alle har fordele, der er svære at sige nej til. Er du til et godt kamera, lækkert design eller en hurtig processor? Vi har samlet 3 af de bedste android-smartphones, så du kan blive lidt klogere på valget af din næste mobil.

Samsung Galaxy S8

Samsung Galaxy S8 omdefinerer, hvad en mobiltelefon er. Den lækre infinity-skærm skaber en følelse af grænseløse former. Knapperne er integreret i skærmen, hvilket giver en større oplevelse, når man surfer og ser film og billeder. En avanceret kamerateknologi sikrer, at billederne bliver gode selv under dårlige lysforhold. Og du kan bruge mobilen i regnvejr uden bekymringer, da den er vandbestandig i henhold til IP68.

Infinity-skærm
Alle unødvendige rammer og kanter er fjernet på Samsung Galaxy S8, hvilket giver et elegant udseende. Samsung giver dig skærm for alle pengene og sikrer, at du kan bruge mobilen med én hånd. Infinityskærmen strækker sig ud til de buede kanter og giver en lækker skærmoplevelse med super AMOLED-teknologi og opløsning i QHD+, som er fantastisk til dem, der streamer serier eller ser meget video.

Skarpt fokus i kameraet
S8'eren har en avanceret kamerateknologi, der fanger flere detaljer i billederne. De enkelte pixels i kameraet har to separate fotodioder, der virker sammen - ligesom de menneskelige øjne - og derved opnår du en både hurtig og nøjagtig autofokusering. Den større lysfølsomhed gør det også muligt at fotografere i mørke, så du også kan sikre gode billeder, selvom solen er gået ned.

Video: Se, hvordan gadgetekspert Thomas Bense og blogger Mette Marie Lai Lange fra Twinpeaks.dk reagerede, da de var de første til at få fingrene i den nye Samsung Galaxy S8+ 

Beskyt og forenkl dit digitale liv
Hjemknappen på Samsung Galaxy S8 er forvandlet til en 3D touch sensorknap, der gemmer sig bag skærmen. Du får derfor mere skærm og færre knapper. I stedet skal du bruge dit ydre som password, når du skal låse skærmen op. Det sker enten via irisscanning eller ansigtsgenkendelse. Selfiekameraet er nemlig udstyret med en avanceret teknologi, der genkender dig ved at scanne din iris eller konturerne af dit ansigt. Du kan også låse mobilen op ved hjælp af kodelås eller ved hjælp af fingeraftrykssensoren, der er på bagsiden af mobilen ved siden af kameraet.

Hvis du vælger S8'eren kan du også byde velkommen til Bixby, der er Samsungs version af Siri og Google Assistant. Bare smartere. En smartassistent der forstår sprog, handling og kontekst. Bixby er også integreret i kamerafunktionen og kan dermed sætte dine handlinger og efterspørgsler i sammenhæng.

Generelt
Samsung Galaxy S8 er vand- og støvtæt i henhold til IP68, så du skal ikke bekymre dig om at have den liggende på køkkenbordet eller tage den med i det danske sommervejr. Den kommer i fire farver: 'Midnight Black', 'Orchid Grey', 'Rose Pink' og 'Arctic Silver'. Læs mere om Samsung GS8. 

Huawei mate 10 Pro

Huawei Mate 10 Pro byder på alt, hvad du kan forvente af en topmodel og lidt til. Den tilpasser sig konstant dine behov med stærk software, kraftfuld hardware og kunstig intelligens (AI). Samtidig får du en fantastisk skærmoplevelse med den nye 6” 18:9 OLED skærm og et lækkert Leica-kamera.

Processor med kunstig intelligens
Huawei Mate 10 Pro er den første smartphone med den nye Kirin 970 processor, der, via kunstig intelligens, giver dig en hurtigere og mere personlig brugeroplevelse. Kirin 970 behandler grafiske processer 20 procent bedre end den forrige generation, og energieffektiviteten er forbedret med 50 procent på AI-relaterede funktioner.

Design og skærm
Huawei Mate 10 Pro er både vand- og støvafvisende, så du skal aldrig bekymre dig om at hive den op af lommen, når du er udenfor. Den er udformet i 3D-glasramme med velafrundede hjørner, der sikrer et ergonomisk greb. Og så har Huawei Mate 10 Pro en 18:9 OLED skærm og HDR10, der giver en bedre skærmoplevelse og en mere dynamisk videovisning, som er essentiel, hvis du bruger din mobil til streaming. På bagsiden har Huawei hævet niveauet med to Leica-kameraer og en fingeraftrykssensor, som gør det nemt at åbne mobilen. 

Video: Se tech-ekspert Torben Vognsens første reaktion på Huawei Mate 10 Pro 

Leica Dual kamera og forbedret batteri
I samarbejde med den anerkendte kameraproducent Leica har Huawei skabt et højkvalitets dualkamera til Mate 10 Pro. Kameraet på bagsiden har en 12-megapixel RGB-linse og 20-megapixel monokrom-sensor, som sikrer topkvalitetsbilleder. Du kan også glæde dig til optisk billedstabilisering, der hjælper med at give billederne en ekstra skarphed, også selvom du ryster lidt på hånden. Og så har den verdens største dual f/1.6 blænder, der kan gøre en stor forskel, når du bruger kameraet i mørke omgivelser. Kameraerne er derudover udstyrede med funktionen ”Real-Time Scene and Object Recognition”, som automatisk tilpasser kameraindstillingerne efter motiv og omgivelser. Sammen med AI Motion Detection giver det mulighed for at tage knivskarpe portrætter af hele familien.

Udover et kamera af høj kvalitet har Huawei Mate10 Pro et 4.000 mAh højintensitet-batteri, der understøtter Huaweis SuperCharge-teknologi og et ”smart battery management system”, der forstår og tilpasser sig din adfærd og derved maksimerer batteriets levetid.

Generelt
Huawei Mate 10 Pro har plads til 2 simkort (Dual Sim), som er genialt, hvis du vil bruge mobilen både til privat og erhverv. Den findes i tre forskellige farver; ’Titanium gray’, ’ Mocha brown’ og ’ Midnight blue’. Læs mere om Huawei Mate 10 Pro

 

SALE: Du kan indtil d. 28. januar 2018 få Samsung GS8, Huawei Mate 10 Pro og Sony Xperia XZ Premium til kun 99 kr./md (eksl. abonnement), og du får op til 2.500 kr. i mobilrabat.

Sony Xperia XZ Premium


Det gennemførte design, det fantastiske 4K HDR-display, Motion Eye-kameraet og de intelligente funktioner gør Sony Xperia XZ Premium til Sony's mest banebrydende smartphone til dato. Det er mobilen, som mobil.nu kaldte ”en milepæl i 2017 i mobilverdenen takket være dets unikke super slowmotion kamera”.

Superslowmotion
Xperia XZ Premium’s Motion Eye™-kamera med superslowmotion optager video med 960 billeder i sekundet og kan afspille fire gange langsommere end nogen anden smartphone, så du kan lave super cool slowmotion videoer. Det laserstyrede autofokus og kameraets bevægelsessporing er altid et skridt foran, da den starter med at tage billedet før, du overhovedet trykker på knappen. Det betyder, at du kan fange øjeblikke, som er usynlige for det menneskelige øje.

Banebrydende Sony-kamerakvalitet
Den er spækket med avanceret teknologi, der er baseret på knowhow fra Sony's berømte Cyber-shot™-kameraer, der sikrer, at du opnår en fremragende billedkvalitet med Xperia XZ Premium - også ved svag belysning. Det er blandt andet det nye Exmor™ RS-sensor med større pixel og et avanceret G-objektiv, der giver klarere og skarpere billeder.

Imponerende 4K HDR-Skærm
Sony Xperia XZ Premium er den første smartphone med et 4K HDR-display. De anvender den samme teknologi som Sony Bravia tv'er. Skærmen gør det muligt at se det nyeste 4K HDR-indhold, som giver dig en unik oplevelse med fantastiske farver, skarphed og kontrast.

Xperia XZ Premium er en vandtæt mobil, som også kan klare støv. Den er udstyret med sidste generation Corning Gorilla Glass. Under det flotte ydre, finder du den kraftigste processor, Sony nogensinde har lavet. Den giver dig mulighed for lynhurtig surfing og videoafspilning. Og til gamerne venter der en fantastisk spiloplevelse. Du kan nemlig koble Xperia XZ Premium til din PlayStation 4, hvilket gør det muligt for dig at fjernspille.

Generelt
Xperia XZ Premium findes i tre forskellige farver: ”Premium black”, ”Luminous Chrome” og ”Premium pink”.  Læs mere om Sony Xperia XZ Premium.