Lær noget nyt

Lær noget nyt med disse 5 apps

Er du begyndt at kede dig? Vi har samlet fem apps, der kan hjælpe dig med at lære noget nyt – og samtidig komme kedsomheden til livs.

Er du begyndt at kede dig? Vi har samlet fem apps, der kan hjælpe dig med at lære noget nyt – og samtidig komme kedsomheden til livs.

De fleste af os danskere tilbringer rigtig meget tid derhjemme og for os selv i denne tid. Det kan være svært at finde på gøremål og underholdning, så hvorfor ikke bruge hjemmetiden og din mobildata på at lære noget nyt eller blive klogere? Løsningen har du allerede indenfor rækkevidde, for der findes en lang række gode apps, der kan hjælpe dig med at lære noget nyt – næsten uanset hvad du interesserer dig for.

1. Find din nye hobby

Udemy er en af verdens største online kursusplatforme med mere end 130.000+ videokurser. Med deres app kan du finde en lang række forskellige kurser. Du kan tage kurser i alt fra netværkssikkerhed, programmering og design til fotografering, yoga og præsentationsteknik. Du kan med andre ord bruge appen til at få en ny hobby eller nye færdigheder til jobbet, og det er kun kreativiteten, der sætter grænser.

Find din nye hobby lige her:
iOS
Google Play

2. Er der en koder gemt i dig?

Har du en koder gemt i maven, kan du prøve kræfter med Codecademy Go, som er en gratis onlinetjeneste, der kan lære dig om programmering. Appen hjælper dig med at gennemgå og øve kodning. Der er både Web Development, Data Science, Computer Science, HTML, CSS, Python, JavaScript og SQL. Drømmer du fx om at lære at kode et website fra bunden, eller vil du bare blive endnu bedre, er Codecademy altså perfekt til dig.

Find din indre koder og download appen her:
iOS
Google Play

LÆS OGSÅ: 4 apps, der gør det sjovt at bevæge sig lidt mere

3. Lyt og lær

Hvis du har behov for underholdning, men samtidig har brug for at have hænderne fri til at ordne praktiske gøremål, er podcasts vejen frem. På din jagt efter brain-food kan du fx kaste dig over Stuff You Should Know og The Knowledge Project, der kan hjælpe dig med at ekspandere din viden om alt fra kaosteori og LSD til El Nino og Rosa Parks. Og der findes et hav af andre gode podcasts derude, som du kan teste ved bare en enkelt søgning i din podcast-app.

Find dine yndlings podcasts her:
iOS
Google Play

3. Bliv verdensmester i skak

Skak er muligvis enkelt at lære, men ekstremt vanskeligt at blive rigtig god til. Det er der råd for. Nu kan du nemlig få hjælp af Magnus Carlsen, som er verdens bedste skakspiller. Det får du gennem appen Play Magnus, hvor du kan teste dine skakfærdigheder mod en robotversion af Carlsen og få tips til, hvordan du kan blive en bedre spiller.

Bliv verdensmester i skak og download appen her:
iOS
Google Play

Nyt sprog?

Det er ikke uden grund, at Duolingo er blandt verdens allermest populære læringsapps. Appen giver dig mulighed for at lære en række sprog på en enkel og effektiv måde. Du kommer nok ikke til at tale flydende kinesisk, men der er gode muligheder for at gøre sig forståelig på et nyt sprog.

Er du klar på at lære et nyt sprog? Så download appen her:
iOS
Google Play

Vi spilder uden tvivl masser af tid på vores smartphones, men de kan også hjælpe os ved at uddanne, informere og inspirere. Med disse fem apps kan du i hvert fald gøre spildtid til hjernetid.

LÆS OGSÅ: 25 mobiler, vi aldrig vil glemme
LÆS OGSÅ: Apple Watch overrasker: 5 funktioner, du måske ikke kender