Bedste Android-mobiler

Årets bedste Android-mobiler

Vi har taget et kig på de fem bedste Android-lanceringer i 2019.

Vi har taget et kig på de fem bedste Android-lanceringer i 2019.

Året har været fyldt med nye mobiler fra mange producenter, og der er især blevet lanceret en lang række fantastiske Android-mobiler. Vi har taget et kig på, hvilke lanceringer i Android-land, vi har været mest vilde med. Og vi guider dig til, hvilken model, der passer til dig – eller dem, du skal give julegave til.

All-round mobilen: Samsung Galaxy S10

Hvis du leder efter den Android-mobil, der bedst balancerer design, funktioner og pris, behøver du ikke at lede videre. Samsung Galaxy S10 er, kort sagt, den bedste allround-mobil, Samsung endnu har tryllet frem. Den er hurtig, har masser af fede features og en pris, mange kan være med på. Og sikke en skærm; farverne er sprudlende, og du slipper for en kluntet notch, da skærmen kun har et lille hul til frontkameraet. Kameraet er fremragende. Det er pålideligt under alle forhold og hurtigt til at fokusere, uanset om du tager billeder med tele- eller ultravidvinkel-linsen.

En anden stor fordel ved Galaxy S10 er brugerfladen, som Samsung kalder OneUI. Der findes næppe en Android-producent på markedet, der giver en nemmere og mere brugervenlig oplevelse end Samsung.

Grunde til at vælge Samsung Galaxy S10

- Fantastisk skærm – uden stor notch
- Lækker brugerflade
- God ydelse

Lyder det som noget for dig eller en, du holder af? Så kan du købe den lige her.

 

Til forretningsmanden: Samsung Galaxy Note10

Note 10 udmærker sig i alle afdelinger, fra kvaliteten af komponenter under køleren, til designet og de imponerende resultater, som kameraet giver. Men det, der får Note 10 til at adskille sig fra konkurrenterne, er den virkelig gode S Pen, som i praksis er din forlængede og smarte finger. Den er blevet forbedret og har nu både 10 timers batterilevetid og nye Air Gestures-funktioner, der gør det muligt at betjene mobilen ved at bruge pennen som en tryllestav.

Med en skærmstørrelse på 6,3 tommer og et 3.500 mAh stort batteri er der rig mulighed for at få lavet arbejdet, mens du er på farten. Samtidig bliver du forkælet med lækker lyd. Note 10 understøtter eksempelvis Dolby Atmos, så du kan nyde film med god lyd mellem arbejdsopgaverne.

Gode grunde til at vælge Samsung Galaxy Note 10

- Medfølgende S Pen
- Stor skærm og hurtig hardware

Få fingrene i den bedste forretningsmobil på markedet her.

 

Til foto-entusiasten: Huawei P30 Pro

Det kan godt være, at den har nogle måneder på bagen, men Huawei P30 Pro er stadig ubesejret, når det kommer til kameraet. Mobilen har simpelthen det bedste kamera på markedet – og tag ikke bare vores ord for det. P30 Pro har toppet listen over de bedste kameramobiler på DxOMark, siden den kom på markedet. Kameraet har hele fire linser, inklusive den uovertrufne 8MP 5x 'zoom'-linse og et kraftigt 16 mm ultra-vidvinkelobjektiv.

Et stort batteri på 4.200 mAh sørger for, at mobilen ikke gisper efter vejret, når der tages fotos hele dagen, og både materialer og samlekvalitet er passende luksuriøs til prisen. Skærmen har dog "kun" en opløsning på 2.340 x 1.080 pixels, hvilket er lavere end konkurrenterne. Men det glemmer man hurtigt, for mobilen er stadig fremragende i brug.

Grunde til at vælge Huawei P30 Pro

- Det bedste kamera på markedet
- God batterilevetid

Skal du have fingrene i det bedste smartphonekamera på markedet? Så køb Huawei P30 Pro her. 

 

Til Android-entusiasten: OnePlus 7T Pro

Kinesiske OnePlus bliver bare bedre og bedre. Selv om OnePlus 7T Pro måske ikke er den helt store åbenbaring i forhold til forårets OnePlus 7 Pro, så betyder det ikke det store. Designet er hamrende lækkert, den er udrustet med den hurtigste processor på markedet (Snapdragon 855 Plus), og softwaren imponerer også.

Men det er skærmen og kameraet, der tager stikket hjem. Skærmen har en opdateringshastighed på 90 Hz, hvilket betyder, at alle animationer kører som smør. Kameraet har fået en makro-mode, der gør det muligt at tage forrygende billeder af objekter, der er bare 2,5 centimeter fra linsen.

Grunde til at vælge OnePlus 7T Pro

- Lynhurtig 90 Hz skærm
- Kraftfuld indmad

Er du fristet? Læs mere om OnePlus 7T Pro her.

 

Til den prisbevidste: Huawei P30 Lite

Med Huawei har man traditionelt set altid fået "mere", end man betaler for – og med P30 Lite får man en hel del. Selv om der er skåret hjørner for at holde prisen nede, har Huawei alligevel formået at strikke en meget attraktiv mobil sammen. Den hverken ligner eller opfører sig som en mobil fra midterste hylde. Eksempelvis har kameraet hele tre linser, og ligesom på topmodellerne styres de af kunstig intelligens, der gør det nemt at tage gode billeder uden at rode med indstillingerne.

P30 Lite har også både ansigtsgenkendelse og fingeraftrykslæser, og selv om skærmen "bare" er en LCD-model, så formår den at levere både farverige og skarpe billeder. Der er altså tale om en mobil, der vil tilfredsstille dem, der ikke behøver at have en model med top-specifikationer i lommen.

Gode grunde til at vælge Huawei P30 Lite

- Meget fornuftig pris
- God skærm og godt kamera

Få masser af mobil for pengene med Huawei P30 Lite her.