Black Friday

Sort eller Fornuftig Fredag?

Sig 'Black Friday', og billeder af stuvende fulde butikker og folk med forbrugsekstase i øjnene dukker op på nethinden. Av. Det er med lettere sort samvittighed, at vi er en del af det game – så i år gør vi det lidt anderledes.

Sig 'Black Friday', og billeder af stuvende fulde butikker og folk med forbrugsekstase i øjnene dukker op på nethinden. Av. Det er med lettere sort samvittighed, at vi er en del af det game – så i år gør vi det lidt anderledes.

På fredag byder Telia velkommen indenfor til Fornuftig Fredag. Her kan du stadig gøre et godt køb, men vi udnytter ikke dit tilbudsjagtinstinkt til at komme af med tilfældige varer fra lageret, som du fortryder at have købt ugen efter. Derimod kan du shoppe med omtanke, når vi sænker priserne på særligt udvalgte kvalitetsprodukter fra de mest populære mærker. Produkter, vi ved, mange ønsker sig, og som kun sjældent kommer på tilbud. Og lige så vigtigt; produkter med lang levetid.

Fornuftig Fredag er vores bidrag til en mere bæredygtig forbrugsfest, der ikke giver moralske eller økonomiske tømmermænd dagen derpå. Ligesom vores tre nedenstående råd er gode at have in mente – uanset hvor du har tænkt dig at shoppe fornuftigt på fredag.

Tre tips, det betaler sig at følge:

1. Hold dig til indkøbs- og ønskesedler

Du undgår nemmest at falde for impulsfristelser og slagtilbudsfiduser, hvis du laver en indkøbsseddel hjemmefra – og holder dig til den. Kig også på familiens ønskesedler. Der er sikkert flere julegaver, du kan få klaret til tilbudspris.

2. Køb kvalitetsprodukter med lang levetid

Billigt bras er stadig noget bras. De rigtig gode køb gør du, når der er tilbud på kvalitetsprodukter med lang levetid.

3. Lyt eller byt

Det er let at lade sig rive med, når der er rift om et produkt, og når 'nu eller aldrig!'-stemningen hænger i luften. Men slå koldt vand i blodet. Lyt til dig selv – 'har jeg brug for den her?'. Og kommer du alligevel hjem med noget, du fortryder i bagklogskabens klare lys, så byt det. Det er også at shoppe fornuftigt.

Rigtig god fornøjelse. Vi ses måske til Fornuftig Fredag : )