Sjove mobilspil

4 apps, der gør det sjovt at bevæge sig lidt mere

Fri data = fri leg 😃 Vi har samlet fire sjove aktivitets-apps, som giver dig lyst til at forlade sofaen og komme ud i naturen – med hele familien.

Fri data = fri leg 😃 Vi har samlet fire sjove aktivitets-apps, som giver dig lyst til at forlade sofaen og komme ud i naturen – med hele familien.

Hvis vi siger "gå amok i data", så tænker du sikkert på streaming. Det forstår vi godt. Og en aften på sofaen med en god serie er da også hyggelig. Men brug af data kan også gøre dig sundere. Vi har samlet fire sjove apps, som giver dig lyst til at pakke tæppet væk, forlade sofaen og komme ud i naturen – med hele familien.

1. Skattejagt

ARrrrrgh er et Augmented Reality "tampen brænder" spil. Spillet går ud på, at du "graver" en sørøverskat ned et sted i den virkelige verden ved hjælp af dit mobilkamera. Spillet registrerer, hvor du har gravet skatten ned. Herefter giver du din mobil videre til din medspiller, som skal finde skatten ved hjælp af et "skattekort" i appen, som løbende viser, hvor tæt din medspiller er på den nedgravede skat. Når det rette sted er fundet, dukker der en spade op på mobilskærmen, og skatten kan graves op.

For at gøre det endnu sjovere, kan I aftale på forhånd, i hvilket område skatten kan graves ned, give hints undervejs eller tegne et skattekort til den, som skal finde skatten.

Appen er på engelsk, men den er enkel at bruge – også for de yngste.

Så find din indre skattejæger frem, og hent appen gratis her:
iOS

Google Play

2. Løb for livet!

Zombies, Run! er et aktiveringsspil, hvor spillerne gennemfører en række missioner for at redde verden fra en invasion af zombier. For at samle objekter, som du skal bruge i spillet, skal du fysisk løbe med mobilen og samle skridt, som bliver til point i spillet. Undervejs får du forskellige missioner, og nogle gange er du nødt til at løbe endnu hurtigere for at undgå at blive fanget af zombierne, der jager dig. Det er både sjovt, sundt – og en lille smule uhyggeligt.

Find dine gode sko frem og løb for livet! Hent appen gratis her:
iOS

Google Play


LÆS OGSÅ: 5 funktioner i Apple Watch, der gør det nemt at bevæge sig mere

3. Walk the ... walk

Spillet The Walk starter med, at en bombe eksploderer, og du er den eneste, som kan redde verden. Du får en pakke, som skal fragtes videre mod et mål, og undervejs får du hints og opgaver. For at bringe pakken videre, er du nødt til fysisk at gå rundt. Appen er nemlig en skridttæller i forklædning. The Walk indeholder 65 episoder med spænding. Målet er at gå samme distance som England på langs, og appen har flere sværhedsgrader, så den kan tilpasses de fleste.

Gør gåturen sjovere – download gratis her:
iOS

Google Play 

4. Kom i hop-la

I appen Jump Jump Froggy er du en frø, som skal fange fluer. Her er det måden, fluerne fanges på, som får dig op af sofaen. Det sker nemlig ved fysisk at hoppe med mobilen i hånden. Undervejs er du nødt til at undvige andre dyr, som kan skade dig, såsom hvepse, ugler og slanger. Spillet har også et SuperFly-modus, hvor du spiller en superhelt-flue, som skal beskytte en frugt fra andre fluer, som prøver at stjæle den.

Spillet findes desværre kun til iOS, men kan hentes gratis lige her.

Fri data – fri leg

Uanset om du selv trænger til lidt mere bevægelse og udeliv i hverdagen, eller om du mangler ny inspiration til, hvordan du lokker dine børn væk fra computerskærmene, så er disse fire apps perfekte til at gøre det lidt sjovere og mere aktivt at bruge data. Og med fri data fra Telia, er du sikker på, at du ikke løber tør midt i skattejagten, eller inden du har nået at redde verden.

Lige nu får du ovenikøbet den populære aktivitetstracker Garmin Vivofit 4 til 0 kr. (værdi 699 kr.), hvis du opretter et ONE abonnement med fri data senest d. 16. februar 2020.

LÆS OGSÅ: Apple Watch overrasker: 5 funktioner, du måske ikke kender