Invitation til to sjove og lærerige lektioner om gaming

Kære lærer for 8. klasse

Vi vil gerne høre elevernes stemme! For at kunne hjælpe forældre til at støtte deres børn i at spille på en ansvarlig måde, vil vi høre elevernes egne oplevelser med gaming.

Arrangementet tager to lektioner (90 min), hvor eleverne får til opgave at lave små animationsfilm om deres erfaringer med gaming. Vi lærer dem at bruge animations-værktøjet.

Før arrangementet skal eleverne udfylde et ganske kort online spørgeskema.

Vi vil gerne invitere jer ind på vores hovedkontor på Amager, men hvis det passer jer bedre, kommer vi gerne til jer. Hvis I kommer til os, får I også en rundvisning, og vi fortæller om, hvordan det er at arbejde i Telia.

Arrangementet løber af stablen i uge 22. Der er 4 pladser (1 klasse pr. plads), som optages efter først-til-mølle-princippet.

Meld jer til ved at skrive til merete.lintrup@teliacompany.com. Husk at angive, hvilken ugedag og hvad tid på dagen, der passer jer.