Rejseliv: forbeRED MOBILEN TIL efterårsferie

Rejseliv: forbeRED MOBILEN TIL efterårsferie

Efterårsferien står for døren, og hvis du er en af de heldige, der skal af sted med familien, kæresten eller vennerne, er det oplagt at samle ferieunderholdningen og alt det praktiske på mobilen. Vi har lavet en liste over en håndfuld nyttige app’s, der gør kufferten lettere og ferien lidt sjovere.

Kort
CityMaps2Go er et nyttigt redskab, der guider dig i retningen af gode restauranter, seværdigheder og andre underholdende ferieaktiviteter. CityMaps2Go kan benyttes som GPS, når du er offline, så du let kan finde vej til hotel, togstation osv. App’en er gratis og kan downloades til både iOS og Android

Kort

Styr på budgettet
Er du sikker på, hvor mange penge du spenderer i løbet af din rejse? Med app’en Spendee behøver du ikke at notere dine køb i rejsedagbogen. I stedet kan du hurtigt skrive beløbet og kategorisere din køn som eksempelvis mad, hotel, shopping osv., så du kan følge med I, hvor meget du har spenderet på hver post og giver et samlet overblik over dine udgifter. App’en er gratis kan downloades til både iOS og Android

Valutaomregner
Det er ikke altid lige nemt at have styr på valutaen, når man står på det lokale marked og gerne vil gøre en god handel, men med Valuta+ i lommen kan du let finde rundt i priserne. App’en er gratis kan downloades til både iOS og Android

Oversætter
Vi har nævnt det før. Google Translate er en livesaver. Skriv sætningen og den bliver oversat med det samme. Microsoft Translator har dog taget skridtet videre, så du kan oversætte menuer, skilte osv. ved at tage et bilede af det, du ikke forstår. Du har selvfølgelig også mulighed for at få oversat sætninger eller snakke direkte til app’en, som herefter vil oversætte det for dig. Du kan oversætte mere end 50 forskellige sprog, hvis du er på wifi. App’en kan downloades til både iOS og Android

 

Inspiration
Flipp giver dig adgang til nogle af Danmarks mest populære magasiner, så der er noget for enhver smag. Du behøver ikke at købe en stak underholdning med fra kiosken, når du skal ud og rejse. Download i stedet dine favoritter direkte til mobilen, så du altid har underholdningen med på farten. Du kan få app’en med i dit abonnement som inkluderet service og den kan downloades til både iOS og Android

 Flipp