5 apps, der gør det nemmere at leve klimavenligt

5 apps, der gør det nemmere at leve klimavenligt

Vil du gerne leve lidt mere klimavenligt? Vi har samlet 5 apps, som gør det lidt nemmere for dig at leve mere grønt i hverdagen.

Vil du gerne leve lidt mere klimavenligt? Vi har samlet 5 apps, som gør det lidt nemmere for dig at leve mere grønt i hverdagen.

1. Too Good To Go

Hvis ikke du allerede har hentet To Good To Go, så bør du gøre det. Det er nemlig en must-have app, hvis du ønsker at reducere spild. Her kan du købe alt fra overskudsmad fra restauranter og caféer til blomster til rigtig billige penge. Too Good To Go forbinder dig med restauranter, caféer, bagere og lignende, som har overskydende mad og andre varer, de sælger inden lukketid til en ekstra billig pris. Det er både godt for din pengepung og for miljøet.

2. DBA, Trendsales og Reshopper

Du kender sikkert DBA, måske også Trendsales – men hvad med Reshopper? Her kan du sælge og købe alt godt brugt til børn. Hvis du er forælder, ved du helt sikkert, at sådan nogle søde væsner vokser ret hurtigt, hvilket er lig med kort levetid for den nye sparkedragt. Så giv sparkedragten nyt liv ved at sælge ud på Reshopper. Eller køb den selv brugt, så vi sparer miljøet for ressourcer.

LÆS OGSÅ: Aflever din gamle smartphone og spar på din nye med Telia Recycle

3. Kemilex

Har du også lidt svært ved at tyde ord som ethylhexyl methoxycinnamate på plejeprodukter? Men vil du gerne lægge det rigtige produkt i din indkøbskurv? Så er Kemilex din nye ven. Kemilex, som er lavet af Astma-Allergi Danmark, er et opslagsværk over indholdsstoffer, som kan være belastende for dig eller miljøet. Med appen i hånden i supermarkedet, kan du hurtigt gennemskue de komplicerede indholdsfortegnelser bag på din shampoo, hudcreme, sæbe, voks, deodorant osv.

4. Strava

At tage cyklen er både godt for dig og for miljøet – og Strava gør det endnu sjovere. Med Strava kan du tracke din aktivitet, mappe din favoritrute og hele tiden analysere dine data.

5. GreenMobility

Sharing is caring – og det er også tilfældet med GreenMobility. Det er nemlig delevenlige elektriske bybiler, som står rundt på gaderne i Københanvsområdet klar til at tage dig på tur. Appen fungerer som locator og nøgle, så du kan køre nemt og grønt og være med til at skabe et renere bymiljø. 

Med disse 5 apps kan du i hvert fald gøre et forsøg på at leve lidt mere bæredygtigt.

Forlæng din mobils levetid


Her er syv gode tips til, hvordan du kan forlænge din mobils levetid

Top 10 smartphones


Er du på udkig efter ny smartphone? Se top 10 over de mest solgte mobiler lige nu.