Det skal du binge-watche i efterårsferien

Det skal du binge-watche i efterårsferien

Efterårsferien er godt i gang, og hvis du ikke er ude at rejse, kan dagene godt virke en anelse grå. Det er der heldigvis råd for. Faktisk er efterårsvejret en perfekt anledning til at kravle under dynen og holde serie-maraton. Vi har fundet fem, fede serier med masser af afsnit, så du ikke behøver at vente en uge indtil næste afsnit og har en undskyldning for ikke at bevæge dig uden for en dør.

 

 Silicon Valley
Silicon Valley

De tre første sæsoner er tilgængelige på HBO

En komedieserie, som følger den introverte programmør Richard, der ved siden af sit arbejde for en større virksomhed, forsøger at bryde igennem med sin egen komprimeringsalgoritme. Richard forsøger, sammen med sine programmør-venner Big Head, Gilfoyle, Dinesh og it-millionæren Erlich, at starte en forretning, men må hurtigt sande, at vejen til succes i teknologiens guldalder er brolagt med mange forhindringer. Serien har fået 8,5 ud af 10 stjerner på IMDb og giver et underholdende indblik i det helt særlige miljø omkring Silicon Valley, som start-up virksomhederne skal forsøge at navigere rundt i.



Mr. Robot

Mr. Robot
 Den første sæson med ti episoder er tilgængelig på HBO

Vi følger en ung og intelligent programmør ved navn Elliot, som til dagligt arbejder med cyber-sikkerhed. Udover at være en mester til computerhacking, lider af en antisocial forstyrrelse. Dette udfordrer hans sociale liv, hvorfor Elliots hackerangreb primært tager udgangspunkt i at etablere kontakt til andre mennesker. Elliot havner i et dilemma, da han bliver kontaktet af et undergrundshackerkollektiv, som vil have hans hjælp til at ødelægge det firma, han arbejder for. Serien har fået 8,7 ud af 10 stjerner på IMDb og er noget, du bør kaste dig over, hvis du er til en et drama om et risikabelt erhverv i et tiltagende overvågningssamfund.



Fear The Walking Dead
Fear The Walking Dead
Der ligger to sæsoner klar på HBO

En forløber af dramaserien om politibetjent Rick Grimes, der vågner op til et forladt hospital i en verden, der haft forandret sig drastisk, mens han har ligget i flere måneders koma. I Fear The Walking Dead følger man optakten til zombie-epidemien og hvordan de levende oplever en verden, som langsomt overtages af de ’døde’ og grænsen mellem venner og fjender konstant rykkes. De overlevende må konstant kæmpe for at holde sammen, mens de hver dag flygter fra døden. Serien får horror og sci-fi til at gå op i en højere enhed og har fået 6 ud af 10 stjerner på IMDb. Så grib computeren og fyr op for zombie-eventyret, hvis du er klar på en efterårsferie med masser af uhygge.




BallersBallers

De første 2 sæsoner ligger på HBO

Oplev amerikanske footballspillers forunderlige verden både på og uden for banen i det solrige Miami. Vi følger den forhenværende stjernspiller Spencer, spillet af inden ringere end "The Rock", der forsøger at yde finansiel rådgivning for spillere, der til tider har svært ved at håndtere de midler og den store succes, som følger med en sportskarriere. Spencer hjælper, assisteret af sin grænseløse chef Joe og sportsagtenten Jason, den utilregnelige wide receiver Ricky, den ufrivilligt pensionerede lineman Charles og det nyslåede talent Vernon, der trods sin store indkomst er på randen af fallit. HBO-komedien har fået 7,6 ud af 10 stjerner på IMDb. Se den, hvis du vil have et indblik i en utilregnelig branche, hvor grænsen mellem spilletid og livet som civil er hårfin.




GirlsGirls

Find alle fem sæsoner på HBO

Vi er blevet præsenteret for det luksuriøse Newyorker-liv i serien Sex and the city og nu er Girls klar til at vise os bagsiden af medaljen. Vi følger de fire meget forskellige kvinder, heriblandt den aspirerende forfatter Hannah, der er nødt til at finde et job efter hendes forældre har lukket kassen i. Gennem hende møder vi den perfekte bedsteveninde Marnie, den vilde og fritsvævende Jessa, som kommer til byen for at bo hos sin unge og lidt naive kusine Shoshanna. Se den, hvis du er nysgerrig på livets barske realiteter for kvinder i 20’erne, der byder på tåkrummende ydmygelser, kærlighedskomplikationer og triumfer. Komedien, som har fået 7,4 ud af 10 stjerner på IMDb, er skrevet af Lena Dunham, der spiller rollen som Hanna.

Du kan se alle serierne på både computer, smartphone, TV eller tablet og finde mange flere, spændende film og serier. Se, hvordan du kan inkludere HBO Nordic i dit abonnement her.

efterårsferie: lydbØGER TIL børn og barnlige sjæle

efterårsferie: lydbØGER TIL børn og barnlige sjæle