Apple iOS 13

iOS 13: De bedste nyheder fra Apple

Her er de iOS 13 features, du skal glæde dig mest til.

Her er de iOS 13 features, du skal glæde dig mest til.

Apple lancerer snart nyeste skud på deres operativsystem iOS. I september 2019 kan du nemlig glæde dig til iOS 13, der er spækket med fede features. Og vi har samlet de features, du skal glæde dig mest til.

Hastighed i top

Med iOS 13 er opdatering af apps blevet forbedret, åbning af apps er blevet to gange hurtigere, downloadstørrelser er blevet reduceret med op til 50% og Face ID er blevet 30% hurtigere. Du vil med andre ord opleve, at din iPhone med iOS 13 er hurtigere og mere effektiv end før.

Det bliver mørkt

I iOS 13 finder du en ny Dark Mode mulighed, der ændrer hele udseendet på dit styresystem fra lyst til mørkt. Dark Mode kan indstilles til at aktiveres ved solnedgang eller ud fra din egen tidsplan. Alle indbyggede Apple apps supporterer Dark Mode, og tredjepartsudviklere kan implementere funktionen i deres apps via en API. Hvem ved? Før du ser dig om, får vi måske mørke udgaver af Snapchat og Instagram – og du får lettere ved at falde i søvn om aftenen.

LÆS OGSÅ: IPHONE 11, 11 PRO OG 11 PRO MAX – DE NYE IPHONES FRA APPLE

Dine bedste øjeblikke

Også Fotos app'en har fået en overhaling i iOS 13 med introduktionen af en ny fane, der er en personligt tilpasset visning af dine bedste øjeblikke hver dag, hver måned og hvert år. Visningen er organiseret i forskellige niveauer, så du nemt kan bladre i dit fotobibliotek. Og du kan zoome ind og ud og på den måde få overblik over og genopleve dine billeder og videoer.

Log ind med Apple

Apple lancerer med iOS 13 en ny funktion, der tillader dig at logge ind i alle dine apps med det Apple-id, du allerede har. Det betyder, at du slipper for at udfylde formularer og oprette nye adgangskoder. Du skal blot vælge "Log ind med Apple" og bruge Face ID eller Touch ID til at identificere dig. Har du ikke lyst til at dele din mail med en bestemt app? Det har iOS 13 også en løsning på. Du kan nemlig få Apple til at oprette en anden e-mailadresse til dig, som videresender mails til din rigtige mail.

Udforsk byer

Apple har udviklet et helt nyt kort, som vil blive tilgængeligt med iOS 13. Fremover vil du kunne udforske byer, inden du besøger dem via en medrivende 3D-oplevelse, der lader dig dreje 360 grader rundt om dig selv og bevæge dig rundt. Du kan også lave samlinger af dine favoritsteder og steder, du gerne vil besøge. Det nye kort vil blive rullet ud i hele USA i slutningen af 2019 og i flere lande i 2020.

iOS 13 er kompatibel med iPhones tilbage til iPhone 6S/6S Plus og iPhone SE. Det er altså de nyeste telefoner, der får denne opdatering. Har du en ældre iPhone, må du desværre blive på iOS 12.

Har du en nyere iPhone er der altså masser af fede iOS 13 funktioner at glæde dig til.

 

Forlæng din mobils levetid


Her er syv gode tips til, hvordan du kan forlænge din mobils levetid

Top 10 smartphones


Er du på udkig efter ny smartphone? Se top 10 over de mest solgte mobiler lige nu.