Mobiler vi aldrig vil glemme

25 mobiler, vi aldrig vil glemme

Vi har samlet de 25 mest uforglemmelige mobiler fra de sidste 25 år.

Vi har samlet de 25 mest uforglemmelige mobiler fra de sidste 25 år.

I anledning af vores 25-års jubilæum har vi taget en 'trip down memory lane' og lavet en liste med de 25 mest uforglemmelige mobiler fra årene, der er gået. Indrømmet – nogle af dem fik os til at trække på smilebåndet.

1. Motorola StarTAC (1995)

I 1995 var de første mobiler, der ikke nærmest skulle have deres egne tasker, ved at ramme markedet, og StarTAC var for datiden ekstremt lille og fiks. Klappen foldede ned over skærm og tastatur oppefra i modsætning til mange efterfølgende mobiler.

2. Nokia 3110 (1997)

3110 blev den første mobil, der virkelig talte til masserne, og selv i dag husker mange tilbage på mobilen med stor nostalgi. Den kunne endda fås med et vibrerende batteri. Til gengæld virkede den kun på GSM900 netværket.

3. Nokia 9000 (1998)

Nokia 9000 Communicator var noget af en basse i en tid, hvor mobilerne ellers konkurrerede på at blive mindre og mindre. Men den var beregnet til den meget travle forretningsrejsende, der simpelthen bare måtte have adgang til e-mail på farten. Og havde man en 9000 Communicator, viste man folk, at man "var noget".

4. Nokia 7110 (1999)

Nokias totale dominans på mobilmarkedet blev udvidet med masser af nye modeller i slutningen af sidste årtusinde. 7110 udmærkede sig ved at være en af de første med det såkaldte WAP – en slags neddroslet internet til mobiler. WAP blev aldrig rigtigt til noget og blev overhalet af "rigtige" browsere på mobilerne.

5. Nokia 3310 (2000)

Nokia 3310 blev Nokias måske største hit nogensinde. Mobilen blev lanceret 1. september 2000 og blev hurtigt en enorm succes – faktisk solgte den lille, hårdføre Nokia 126 mio. eksemplarer. En interessant detalje er, at 3310 faktisk blev udviklet i Nokias danske afdeling i København. Den havde Snake i version 2. Intet under, at den blev populær.


LÆS OGSÅ: 4 apps, der gør det sjovt at bevæge sig lidt mere

 

6. Sony Ericsson T68i (2001)

T68i var en af de mest populære mobiler i starten af det nye årtusind. Den vejede kun 84 gram og havde en skærm med en opløsning på 101 x 80 pixler – i 256 farver.

7. HTC Canary (SPV Classic) (2002)

I 2002 begyndte de første farvemobiler at dukke op, og Windows fandt vej til mobilerne. En af de første – og mest avancerede – var HTC's Canary. Mobilen udmærkede sig ved at have mange genkendelige Windows applikationer og mulighed for tilpasning af brugergrænsefladen.

8. Motorola RAZR V3 (2004)

I 2004 var der efterhånden mange store spillere på banen – og Motorola var absolut en af de største  ikke mindst efter lanceringen af deres RAZR V3, der var en ekstremt tynd og let klaptelefon, der nærmest blev et modeikon.

9. Sony Ericsson T610 (2004)

Sony Ericsson holder i 2004 stadig dampen oppe og deres T610 bliver rost for sit lækre design. Der var hele 2MB intern hukommelse og plads til 510 kontakter.

10. Nokia N91 (2005/2006)

Nokia sad stadig solidt på tronen i 2005 – i hvert fald når det kom til både antallet af modeller og antallet af mobiler, de solgte. Nokia N91 var langt fremme i bussen, når det kom til teknologi – faktisk var den så langt fremme, at den blev forsinket til starten af 2006, selv om den blev annonceret i 2005. Den kørte Symbian 9.1  måske det mest avancerede mobile styresystem på det tidspunkt.

11. Sony Ericsson W800 (2006)

Sony Ericsson var også med på farvebølgen i 2006  og musikbølgen. Deres W serie blev hurtigt ekstremt populær, og W800 og måske især W810i var nogle af de mest solgte mobiler. Sidstnævnte havde endda indbygget adgang til iTunes.

12. Apple iPhone (2007)

Apple kom trampende ind på smartphone markedet i 2007 med deres iPhone. Den var helt anderledes end de eksisterende smartphones, og dens berøringsfølsomme skærm var et gennembrud. Der var simpelthen ingen i nærheden.

13. HTC Dream (2008)

En af de allerførste kommercielt tilgængelige Android enheder. Den havde et "fold ud" keyboard, som skulle konkurrere med  Blackberry mobilerne, der i 2008 var enormt store især i USA. Mobilen havde 256MB intern hukommelse, men kunne udvides med "helt op til" 16GB via et eksternt hukommelseskort.

14. Apple iPhone 3G (2008)

I 2008 kom den første iPhone officielt til Danmark – navnet var iPhone 3G. Den havde fået både GPS og 3G og en enkelt feature, der skulle ændre alt: App Store. I løbet af ganske få år efter blev iPhone den mest populære mobil i Danmark.

15. Samsung Galaxy S (2010)

Samsung skiftede gear I 2010 med deres Galaxy serie, der stadig er "going strong" her ti år senere. Galaxy S var nyskabende på flere måder, og kombinationen af hele 512MB hukommelse og en Super AMOLED skærm gjorde mobilen til en af de første Android mobiler, der reelt kunne konkurrere mod Apples succesfulde iPhone serie.

LÆS OGSÅ: Apple Watch overrasker: 5 funktioner, du måske ikke kender

16. iPhone 4 (2010)

Med iPhone 4 fik Apples smartphones et nyt design, og mobilen var den første med det såkaldte Retina Display, hvor man ikke  ved almindelig afstand til mobilen – kunne se de enkelte pixels. Samtidig var Apples App Store blevet ualmindeligt populær, og udviklerne stod i kø for at lave apps til iPhone.

17. Samsung Galaxy Note (2011)

Godt nok var brugerne i 2011 vant til, at skærmene på smartphones var ved at vokse en smule, men med Galaxy Note gik Samsung linen helt ud; Notes skærm var hele 5,3" og virkede dengang enorm. Samtidig genopfandt Samsung "nørdfingeren" med deres S Pen, som man kunne bruge til at tage noter på skærmen.

18. Huawei Ascend P1 (2012)

Huawei havde egentlig lavet mobiler i ganske lang tid i 2012, men med deres Ascend P1 fik de for første gang rigtigt meget succes med deres mobiler – også udenfor Kina. P1 var en billig 4G LTE mobil, der kom med Android 4.0.

19. iPhone 5 (2013)

Efter iPhone 4S, der var en lidt "kedelig" opdatering af iPhone 4, kom iPhone 5, der igen fik et helt nyt design og en "stor" 4" skærm i 16:9 – indtil da havde formatet været 3:2. iPhone 5 fik dog et relativt kort liv, da Apple stoppede produktionen efter blot et år, for at annoncere iPhone 5S og 5C – sidstnævnte blev den "billige" iPhone.

20. Microsoft Lumia 535 (2014)

Microsoft købte Nokias mobildivision i 2013. Deres første mobil med Windows Phone 8.1 hed Microsoft Lumia 535 og kom i 2014. Den blev aldrig rigtigt et hit. Som bekendt gik det ikke særligt godt for Microsofts eventyr i mobilbranchen sidenhen, og Windows på mobiler er for nylig lagt endeligt i graven.

21. OnePlus One (2014)

OnePlus var et kinesisk firma, der ville gøre tingene lidt anderledes – i hvert fald i starten. Deres OnePlus One udmærkede sig ved ganske vilde specifikationer til en god pris. Og så kunne man kun købe den, hvis man fik en invitation. Det gjorde, at det virkede meget eksklusivt at have en OnePlus.

22. Samsung Galaxy S6 Edge (2015)

Samsungs kamp imod Apples iPhone gjorde, at de skulle skille sig mere ud på designet – og det må man sige de gjorde med S6 Edge, der havde buede kanter på begge sider. Mobilen havde også op til 128GB indbygget hukommelse og hele 3GB RAM.

23. iPhone X (2017)

Apple var ikke først med "fuldskærms-mobiler", men både anmeldere og brugere var alligevel imponerede over især den nye FaceID funktion, der låste iPhone X's skærm op via et sindrigt optisk system bygget ind i en "notch" i toppen af skærmen. Selvsamme notch var dog også genstand for en del debat – mange mente, at den var grim.

24. Huawei P20 Pro (2018)

En af årets største mobiler i 2018 var Huaweis P20 Pro, der udmærkede sig ved et kamera, der længe holdt førstepladsen som det bedste på en mobil. 

25. Samsung Galaxy Fold (2019)

Samsung og Huawei kappedes om at komme først med en mobil med foldbar skærm. Den kamp vandt Samsung med deres Fold. Fold er dyr og formentlig ikke for de fleste – men den kan være et fingerpeg om, hvor udviklingen går hen.


LÆS OGSÅ: Årets bedste Android-mobiler

LÆS OGSÅ: De 10 mest solgte smartphones lige nu