program: telia debatterer smart cities og børns digitale liv på folkemødet

program: telia debatterer smart cities og børns digitale liv på folkemødet

Kan man elske sit teleselskab? Eller blive mere tilfreds?

Debat arrangeret af IT-Branchen.
Den 16. juni 16:30 - 17:30 ved H12 IT-Paratskib, Bådpladser.

Hvordan opfatter du egentlig dit teleselskab? I flere undersøgelser placeres teleselskabernes omdømme og kundetilfredshed nederst på listen. Så det er nok ikke helt forkert at påstå, at nogle har et had-kærlighedsforhold til telebranchen, men hvorfor er det egentlig sådan? For næsten alle danskere bruger jo vores produkter dagligt, når der skal surfes på nettet, tjekkes mails og social medier eller streames underholdning.

Nu får alle Telia-kunder Roam Like Home 

Fordi vi er så mange, der er afhængige af, at netværket og masterne altid fungerer perfekt, for vi kan ikke undvære hinanden. Derfor deltager Telia i en debat i ægte ’The Love Boat’ stil, hvor der stilles skarpt på, hvordan vi kan blive endnu bedre, hjælpe vores kunder med at blive mere tilfredse og måske give dem en grund til at elske os… bare lidt.

Debatten tager udgangspunkt i en ny undersøgelse fra EPSI Rating og afholdes af Teleindustrien og IT-Branchen med fokus på forbrugere.

 

Hvordan trives unge i den digitale verden?

Debat i samarbejde med Center for Digital Pædagogik, ENIGMA, Medierådet for Børn og Unge og Red Barnet.
Den 17. juni kl. 09:30 - 10:30 ved L17 LEAD i Nørregade, Kirkepladsen

Hvad er afgørende for digital dannelse, hvem har ansvaret for børn og unges online færden, og hvilke fordele og konsekvenser er det, vi oplever i vores digitale liv? Spørgsmål, der går igen i forældre- såvel som faggrupper, der gerne vil lære mere om, hvilke udfordringer danske børn og unge møder på deres digitale færden. Derfor har Telia i samarbejde med Red Barnet, ENIGMA, Medierådet for Børn og Unge samt Center for Digital Pædagogik spurgt en gruppe børn og unge om, hvordan vi sikrer digital trivsel.



Ny børnetænketank sætter fokus på børns digitale liv 

Telia nedsatte et panel af børn og unge, som fik til opgave at debattere gode og dårlige oplevelser, forudsætninger for at begå sig online samt, hvordan det digitale landskab påvirker både børn og voksne. På baggrund af dette har de udformet en række gode råd og guidelines til både jævnaldrene og voksne. Disse vil de fremlægge for faglige eksperter og politikere, der beskæftiger sig med børn- og ungeområdet.

Deltagere:
Mette With Hagensen, Landsformand, Skole og forældres Ledelse.
Kuno Sørensen, Psykolog, Red Barnet.
Stefan Hermann, Rektor, Professionshøjskolen Metropol.
Julie Skovsby (S), Familieordfører, Folketinget.
Natasja Crone, Ordstyrer.

 

Hvad kan Smart Cities gøre for Danmark?

Debat arrangeret af Telia.
Den 17. juni 11:00 - 12:00 ved L17 LEAD i Nørregade, Kirkepladsen.

Hvordan kommer vi i fremtiden til at møde teknologien i vores dagligdag? Teknologien og det såkaldte Internet of Things kan hjælpe os til at løse infrastrukturelle udfordringer, bidrage til en mere miljøvenlig livsstil, øge vores velstand og endda redde liv. Vi har efterhånden mulighederne for at forme innovative og bæredygtige samfund, men hvor langt er Danmark fra at have egentlige intelligente byer også kendt som ’Smart Cities’, og hvad vil det komme til at betyde for borgerne? Vi tager pulsen på, hvor langt Danmark er i forhold til udviklingen af Smart Cities, hvilket samarbejde det kræver på tværs af både den offentlige og private sektor, og hvad det kommer til at betyde for dig og mig.

 


Norden kan blive verdens digitale kraftcenter 

Deltagere:
Preben Mejer, Stifter, Radr.
Adam Lebech, Branchedirektør, DI.
Ole Birk Olesen, Transportminister, (LA).
Niels Jørgen Hansen, Adm Direktør, TEKNIQ.
Morten Bødskov, Formand for Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget, (S).
Henriette Wendt, Koncerndirektør, Telia.
Natasja Crone, Ordstyrer.

 

Hvem kan give hurtigere internet og bedre mobildækning?

Debat arrangeret af Dansk Industri.
Den 17. juni 16:30 - 17:30 ved L6 Dansk Industri i Klostergaarden, Kirkepladsen.

Hvem har ansvaret for, at Danmark bliver digitaliseret, og hvilken betydning har det for dig og mig, om der er ligeså god mobildækning i Hvide Sande som i Hvidovre? Inden længe skal der træffes en beslutning om, hvorvidt staten skal bidrage til, at landets borgere uden for de større byer får bedre adgang til mobildækning og internet. Men kan det overhovedet lade sig gøre at give samme gode dækning til alle borgere, hvilket eller hvilke teleselskaber skal hjælpe staten med at udføre opgaven, og hvad for en forskel kan det valg have for os?

Deltag i debatten, når DI Digital udfordrer os, dig, de danske virksomheder og vores folkevalgte på, hvordan vi sammen skaber et mere digitalt Danmark.

Telia runder 1.400 mobilopgraderinger i 2016 

Deltagere:
Jan Rytkjær Callesen, It- og teleordfører, Dansk Folkeparti.
Winnie Grosbøll, Borgmester, Bornholms Kommune.
Henriette Wendt, Koncerndirektør, Telia.
Adam Lebech, Moderator.