Hvorfor er min regning højere end forventet?

Et godt udgangspunkt før du kontakter os, er at du ser din regning igennem.
Du finder din regning på Mit Telia under regning, og åbner den ved at klikke på "hent som PDF".

Så kan du også oplyse præcis, hvad det er, der er anderledes end forventet, når du kontakter os.

Årsager, til at din regning er højere end normalt, kan blandt andet være:

  • Indholdstakserede sms'er
    Det kan fx være køb af busbilletter, spil, ekstra datapakker eller stemmeafgivelser i forbindelse med tv-programmer.
  • Donationer
    Det kan fx være donationer til Knæk Cancer eller Danmarksindsamlingen.
  • Udlandstelefoni
    Det kan fx være opkald til udenlandske numre fra Danmark eller brug af data uden for EU.
  • Rykkergebyr
    Det kan være, at vi har registreret betaling af en regning for sent og du derfor har fået et rykkergebyr.

Husk, at forbruget på din regning fra Telia er godt en måned bagudfaktureret. F.eks betaler du først for en busbillet, du køber den 16. april, på den regning du skal betale den 1. juni.