Guide til skift af netværksnavn og netværksnøgle

Guide til skift af netværksnavn og netværksnøgle

Sådan skifter du netværksnavn og netværksnøgle på din trådløse bredbåndsrouter

Sådan skifter du netværksnavn og netværksnøgle på din trådløse bredbåndsrouter

Når du ændrer navnet på dit netværk vil din computer gå offline, men du vil stadig være i stand til at se denne side.

VIGTIGT: LUK IKKE DETTE BROWSER VINDUE

Før du fortsætter bør du downloade vedledningen "Sådan tilslutter du dine enheder til dit trådløse netværk"

Højreklik på knappen og vælg "Gem link som" for at gemme vejledningen på din computer. Vælg et sted, du kan huske – f.eks. skrivebordet.

Trin 1 - åbn ny browser

Åbn et nyt browservindue (brug IKKE dette vindue).
Du kan anvende hvilken som helst browser (Internet Explorer, Safari, Firefox, Google Chrome etc.)


Trin 2 - indtast IP

Indtast IP-adressen i adressefeltet i din internetbrowser. IP-adressen afhænger af, hvilken router du har:

  • Har du en Thomson TG789 skal du skrive "192.168.1.1"
  • Har du en Technicolor 799 skal du skrive "192.168.1.1"
  • Har du en Thomson TG712 skal du skrive "192.168.1.254"

Indtast den IP-adresse, der er tilknyttet din router og tryk Enter. Nu åbnes en side hvor du kan administrere din trådløse bredbåndsrouter.

Trin 3 - hovedmenu

Dette er hovedmenuen på din trådløse bredbåndsrouter.
Klik på "Wireless"

Trin 4 - Configure

Klik på "Configure"

Trin 5 - network name

Skift "Network name". Det navn du vælger bliver det nye navn på dit trådløse netværk.

Vælg et netværksnavn, som er nemt at huske, men vælg ikke et navn, der er alt for personligt som f.eks. "Jens Nielsens netværk".

jo mere anonymt et navn du vælger, jo bedre. Brug store bogstaver og tal. Brug IKKE Æ, Ø og Å eller specialtegn (f.eks. %, & eller ?).

Vigtigt! Skriv det nye navn ned (nøjagtigt som du har stavet det) på et stykke papir, før du fortsætter.

Trin 6 - WPA-PSK Encryption Key

Skift "WPA-PSK Encryption Key" (netværksnøgle – hvilket er det samme som en adgangskode)

Jo længere din netværksnøgle er, jo højere sikkerhed. Brug tal og bogstaver og bland store og små bogstaver. Brug IKKE Æ, Ø og Å eller specialtegn (f.eks. %, & eller ?)

Et tip kunne være at bruge et ord, du nemt kan huske stavet bagfra. F.eks. retsuPevaM8874 (MavePuster8874).

Vigtigt! Skriv den nye netværksnøgle ned (nøjagtigt som du har stavet det) på et stykke papir, før du fortsætter.

Trin 7 - apply

Når du har skrevet dit nye netværksnavn og kodeord ned, så klik på "Apply". Herefter vil dit "gamle" netværk ikke være tilgængeligt længere.

Når routeren er genstartet, vil din browser komme med en fejlmeddelelse om, at den ikke kan komme på nettet.

Brug vejledningen "Sådan tilslutter du dine enheder til dit trådløse netværk", du hentede tidligere, hvis du har brug for yderligere hjælp.

Det er en god idé at skrive dit nye netværksnavn og kodeord ned og tape det fast til din router.

Hvis du har andre enheder tilsluttet dit trådløse netværk, skal du også huske at tilslutte disse manuelt.