Få din mobilregning i e-Boks

Få din mobilregning i e-Boks

Slip for rudekuverter ved at tilmelde din mobilregning til e-Boks

Slip for rudekuverter ved at tilmelde din mobilregning til e-Boks

Ved at tilmelde din mobilregning til e-Boks, modtager du regningen elektronisk. Du skal heller ikke tænke på at gemme den, da e-Boks har et indbygget arkiv.

Nemt og sikkert

e-Boks er nemt og sikkert at anvende. På e-boks.dk vælger du selv, om du vil logge på via NemID eller med Digital Signatur. Du skal altså ikke huske endnu en adgangskode for at kunne logge på.

Din personlige postboks er tilknyttet dit CPR-nummer og følger dig derfor, uanset om du flytter eller skifter e-mail adresse. Brugen af personnumre i e-Boks er underlagt en restriktiv lovgivning, som er kontrolleret og godkendt af Datatilsynet. Derudover bliver e-Boks' strenge sikkerhedskrav løbende kontrolleret, og du kan derfor trygt benytte e-Boks.

Print, gem eller send din regning

I din e-boks modtager du din regning som PDF. Du kan både printe og gemme regningen på din egen computer eller sende den pr. e-mail, hvis du ønsker at dele den med andre.

Sådan gør du

Hvis du ikke allerede har aktiveret din e-Boks, gør du det på e-boks.dk. Derefter logger du ind og går til menupunktet Tilmeld afsendere. Klik på T og vælg Telia på listen. Du skal herefter indtaste dit telefonnummer og dit kundenummer, som du finder øverst til højre på din regning.

Nu er din Telia mobilregning tilmeldt. Hvis du modtager endnu en regning med posten skyldes det, at den er opgjort før din tilmelding. Fremover vil du modtage samtlige Telia mobilregninger elektronisk.

Gå til e-Boks nu