Samsung træningstips

Samsung træningstips

Sammen med Samsung sætter vi fokus på gadgets og træning. Nedenfor finder du en række træningstips du kan bruge til at optimere din træning.

Sammen med Samsung sætter vi fokus på gadgets og træning. Nedenfor finder du en række træningstips du kan bruge til at optimere din træning.

Lyt, lær, løft og løb!

Thor Larsen har trænet atleter og brugere af træningscentre de sidste 15 år og glæder sig ikke bare over at se, hvordan folk bliver sundere og sundere og gladere og gladere. Men også hvordan han har hjulpet dem til at opnå mere end det, de troede var muligt. Her kan du nyde godt af al hans erfaring. Ikke mindst med de mange muligheder teknikken giver os!

Hvad skal god træning gøre for den enkelte?
"God træning er træning man synes er sjov og givende. Det at have gjort noget godt for sig selv og sin krop skal drive værket."

Hvad er de største fejl vi begår, når vi begynder at træne?
"De fleste starter ud for hårdt for hurtigt, både med løb og styrketræningen og træner for ensformigt. En løbeapp eller personlig træner, der kan lave et program til en er den bedste måde at komme i gang på. Især med sidstnævnte kan man sikre sig et skræddersyet program, der tager højde for det niveau man er på og dermed mindsker risikoen for skader."

Hvordan kommer man i gang med 5, 10 og 20+ km?
"Start stille og roligt. Marathon er efterhånden blevet "hvermandseje", og mange bliver hurtigt bidt af det at løbe og det endorfin-kick det giver. Men mange løber ind i skader pga. overbelastning, der let kunne være undgået, hvis de havde øget løbevolumen langsommere. De fleste løbeapps tillader, at man sætter sig et mål for, hvor langt man vil løbe, og gradvist øger distancen over tid. Og så hjælper det at starte i god tid. De fleste kommer i tanke om, at de skal løbe DHL-stafet med kollegaerne et par uger før og det er en opskrift på skader! Find noget musik, der kan motivere og et par høretelefoner, der sidder godt. En af de mest spændende gadgets på den front er The Dash Earphones fra Bragi. Ud over at kunne spille musik trådløst fra mobilen kan de også bruges UDEN mobil, da der er indbygget 4GB hukommelse. De er desuden vandafvisende og har indbygget mikrofon. Men den skiller sig for alvor ud ved at kunne tracke fart, tid, distance, tempo som vi kender det fra GPS ur, men også puls, iltmætning og energiforbrug. Det er innovation på højeste niveau!"

Lyt, lær, løft og løb!

Hvordan kan man bruge sin smartphone og øvrigt gear i træningen?
"Jeg bruger mit FitBit-armbånd til at måle min daglige aktivitet. Dvs. se hvor meget jeg får gået hver dag, og det er vigtigt, når man har stillesiddende arbejde. Mit mål er 10.000 skridt, men det er desværre sjældent jeg når det. Derfor at det fedt med et armbånd til at minde mig om det. Jeg har også brugt armbåndet om natten for at se, hvordan min søvnkvalitet er, og så hvor meget "dyb" søvn jeg får. Det findes der også apps, der kan (bl.a. Sleep Cycle). Jeg har endnu ikke købt en smart scale (intelligent badevægt), men den er på ønskelisten. Til træning kan jeg styre min musik fra mit ur (Pebble) og ellers bruger jeg min FitBird-app til at se, hvad jeg skal lave og logge hvor mange gentagelser jeg laver og kilo jeg løfter. Når jeg er færdig med min træning, evaluerer jeg og sender feedbacken til min træner, der svarer mine spørgsmål." "Hvis man vil gøre sin træning til en leg, kan man med rette se på app'en Fitocracy. De bruger "gamification" til at gøre træningen til et spil, hvor man kan "kæmpe" mod sig selv og andre, og vinde badges når man har opnået et nyt "niveau". Og som noget ret smart har de lavet træningsgrupper, hvor man får en rigtig træner tilknyttet. Dvs. der sidder en i den anden ende af internettet og hjælper og motiverer en til at nå sine træningsmål."

 

Hvordan kan man træne sammen med familien?
"Ud over at lave mad og spise sammen, er det at være aktive sammen som familie en af de nemmeste måder at skabe sunde vaner. En af de bedste ting man kan gøre er, at fokusere på aktivitet frem for træning. Når det gælder sundhed tæller ALT med! Hvis mor og far løber kan man sagtens have den lille med i en af de mange specialdesignede løbe-barnevogne. Er man ikke til løb, er det oplagt at tage ungerne med ud at gå eller cykle. Er børnene lidt ældre kan man benytte legepladsen til at træne kropsvægtsøvelser (som med Freeletics-app'en) mens børnene gynger og rutsjer. Er man på stranden eller i parken, skal der ikke meget fantasi til at lave en leg, hvor man får løbet nok til at få pulsen lidt op. Og i skoven er det oplagt at kravle og kaste med ting. Det vigtigste er at man er fælles om det, og at man gør det til en leg sammen."

Om motivation – og udstyr

Om motivation – og udstyr

"Find motivationen med en aktivitet eller træningsform, som man synes er sjov. Ellers er sandsynligheden for succes meget ringe. En stor motivationsfaktor kan være at have "udstyret" på plads. For lige som man skal have et par ordentlige løbesko, er bl.a. gadgets og apps efterhånden en lige så vigtig del af træningen."
Den gode løberute

Den gode løberute

"Løb et sted med smuk natur og frisk luft. I København er søerne populære, men desværre er luften fra de mange biler ikke så hensigtsmæssig. Fælledparken er oplagt at benytte sig af, og giver mulighed for at løbe på græs og grus, der er mere skånsomt for især knæene end asfalt."
Løbeterræn

Løbeterræn

"Om sommeren er det oplagt at løbe på stranden og i skoven, hvor terrænet udfordrer balancen og giver afveksling. Og så er der mange sjove ting man kan løfte og kaste med!"
Musik til træningen

Musik til træningen

Musik er et af de nemmeste og bedste værktøjer til at få gang i adrenalinen, uanset træningsform. Den kan give det boost man lige står og mangler. Men man kan også gribe det mere "teknisk" an og finde noget musik, der passer i tempo til ens træning. Bare husk at holde lidt igen med volumen.