eSIM

eSIM

eSIM er fællesbetegnelsen for en række digitale tjenester, der i fremtiden vil erstatte det fysiske SIM-kort i din telefon – eller for den sags skyld dit smartwatch, din bil eller dit køleskab. Her kan du læse mere om eSIM.

eSIM er fællesbetegnelsen for en række digitale tjenester, der i fremtiden vil erstatte det fysiske SIM-kort i din telefon – eller for den sags skyld dit smartwatch, din bil eller dit køleskab. Her kan du læse mere om eSIM.

eSIM – hvad er det?

Et SIM-kort er det lille kort, du sætter i din telefon for at identificere den overfor netværket. Det er altså det, der giver dig dit nummer og de andre informationer, netværket skal bruge for at kunne genkende dig og give dig tilladelse til at bruge det. eSIM er fællesbetegnelsen for en række digitale tjenester, der erstatter det fysiske simkort i din telefon – eller for den sags skyld dit smartwatch, din bil eller dit køleskab. I hvert fald i fremtiden.

Hvad kan eSIM gøre for mig?

Med eSIM får du mulighed for at bruge enheder uden, at du behøver indsætte et SIM-kort. Dermed kan producenten bygge en mindre enhed, ligesom der ikke bruges så meget strøm - to ting, der er meget vigtige for de enheder, vi bruger i dag. Et godt eksempel er et smartwatch som Apple Watch. Her er der ikke meget plads, og et almindeligt SIM-kort ville være alt for stort. I stedet har Apple lavet deres egen eSIM standard AppleSIM – og det bruges så til at identificere uret på 4G netværket. Det frigiver plads i uret, hvilket giver mulighed for at indbygge eksempelvis et større batteri. Det samme gør sig faktisk gældende på en mobiltelefon, hvor pladsen også kan være trang, når man skal bygge nye teknologier ind i telefonen hele tiden.

Flere numre på en telefon

Udover at produkterne bliver lettere at bygge for producenterne og bedre for dig som bruger, så er der også mulighed for, at du kan have flere numre på samme telefon, fordi du kan bruge et fysisk SIM-kort til et nummer og et eSIM til nummer to. Du kan for eksempel have dit arbejdsnummer på et fysisk simkort og dit private nummer på et eSIM kort. Når du opretter et nyt abonnement kan teleselskabet hurtigt overflytte dig fra dit gamle abonnement – og det sker uden, at du skal vente på at få et SIM-kort med posten. Der er altså mange fordele du kan benytte dig af, efterhånden som flere prodkter understøtter eSIM.

Fremtiden for eSIM

I løbet af de næste år vil eSIM blive standard i rigtigt mange enheder. I første omgang eksempelvis Apple Watch – men efterfølgende også alt det, vi i dag kalder "Internet of Things" eller IoT. Med eSIM i de nye intelligente elbiler vil de for eksempel kunne koble sig på netværket for at få informationer om andre biler og om trafiksituationen generelt, og stort set alle bærbare enheder vil få eSIM indbygget og dermed spare plads og batteri. Om få år vil SIM-kortet som vi kender det formentlig blive udfaset helt til fordel for eSIM.

Hvordan får jeg esim?

Telia tilbyder eSIM med Apple Watch. Med eSIM til dit Apple Watch kan du få mest muligt ud af dit ur - også selvom du ikke er i nærheden af din iPhone. Læs mere om Apple Watch her.