Muligheder og viden på tværs af landegrænser

Muligheder og viden på tværs af landegrænser

Henrik Stenson

Head of Enterprise

Lokale markeder og globale muligheder giver rig mulighed for at få det bedste fra begge verdner. Head of Wholesale og SOHO market, Henrik Stenson, skal operere i Norden og sideløbende have øje på udviklingen i resten af verden.

Henrik Stenson

Beskriv i korte træk dit karriereforløb?

Jeg begyndte hos Canon i Sverige, hvor mit første forretningsområde var at udvide telecomsiden i virksomheden. Det var altså her, jeg blev introduceret til den forretningsmæssige del af den branche, som jeg jo stadig er en del af i dag. Siden fik jeg job hos Tele 2, hvor jeg var i ti år og med til at lægge de internationale strategier – og nu er jeg her, hvor jeg beskæftiger mig med wholesale og SOHO. På mange måder er der lighedspunkter i forhold til, noget jeg har prøvet før, og i forhold til at skulle´igangsætte et marked – lægge strategier, finde ud af hvad der skal fokuseres på, og hvad vi skal have ud af det.

Hvad har motivationen været for dig i forhold til at starte hos Telia?

Her kan jeg folde mig ud inden for mit område, som er wholesale og SOHO-markederne. Jeg har kontakt med både Norge, Sverige og Finland i min hverdag, og vi arbejder hele tiden på tværs af landegrænserne. Man har – med andre ord – det lokale marked og globale muligheder. Det er utroligt vigtigt, at vi kan vidensdele mellem lande, så vi hele tiden drager fordel af de bedste idéer, i stedet for at skulle opfinde den dybe tallerken hver gang.


Du arbejder som svensker i Danmark. Hvordan er det?

Skandinaverne er meget ens, selvom vi også har vores små forskelle. Danskerne, synes jeg, er på alle måder mere direkte end svenskerne. Rent arbejdsmæssigt er det meget typisk, at hvis man siger farvel til en medarbejder i Sverige, så er det et uigenkaldeligt farvel. I Danmark kan man sagtens vende tilbage et halvt år efter og måske i en anden afdeling. Man rykker ganske enkelt rundt – og det siger meget om indstillingen til arbejdsmarkedet, synes jeg.

Hvordan kan man mærke, at Telia er en international virksomhed?

Telia som virksomhed er ret funderet i Norden, og når man arbejder her, får man et verdensomspændende netværk og indblik i mange projekter og mange måder at gøre tingene på. Inden for mit område, wholesale i Danmark – som jo stadig er meget mindre i forhold til moderselskabet i Sverige – har vi for eksempel fundet modeller for pricing og offering, som er blevet implementeret i Sverige. Det er et godt eksempel på, at selvom vi opererer globalt, så reagerer vi lokalt. Man kan sige, at hvis idéen er god, så gælder den alle steder i Telia – uanset om det er i København eller Kasakhstan, som i øvrigt er et af de områder, hvor vi også udvider ret kraftigt i disse år.

International Karriere

Mange medarbejdere bevæger sig rundt i Telias virksomhed og deres internationale koncern. Det giver dynamik og teamspirit på tværs af afdelinger og divisioner. Andre udvikler sig i de jobs, de sidder i, vokser med opgaven eller udvikler det arbejdsområde, de har ansvaret for.