Din nye telefonsvarer

Din nye telefonsvarer

nye funktioner og flere muligheder


Vi forsøger hele tiden, at optimere vores produkter og platforme for at sikre den bedste kundeoplevelse for dig, og som et led i dette lancerer vi d. 21. marts 2019 kl. 00.00 en ny platform til din telefonsvarer. 

Dette betyder nye funktioner og flere muligheder, som vi vil udvikle på den kommende tid, og for at vi kan gøre plads til dette, er vi nødt til at sige farvel til nogle ældre funktioner.

Fra d. 21. marts 2019 kl. 00.00 vil det derfor ikke længere være muligt, at:

  • Modtage dine indtalte beskeder som lydfiler via mail.
    Fremover vil du få en sms om, at nogen har indtalt en besked og du skal derefter gå til din telefonsvarer for at aflytte.
  • Have mere end 1 nummer tilknyttet aflytning af telefonsvareren.
    Det vil ikke længere være muligt for andre numre end hovednummeret, at kunne tilgå telefonsvaren og aflytte beskeder. 
    OBS: Din PIN-kode vil blive overført automatisk til den nye platform. Det er derfor ikke nødvendigt at ændre på denne.
  • Have mere end 1 velkomsthilsen. 
    Fremover vil det kun være muligt at have én aktiv velkomsthilsen, som du selv kan indtale. 
    OBS: Når den nye platform lanceres d. 21. marts 2019 vil det kun være den af dine velkomsthilsner, der er aktiv kl. 00.00, som vil blive overført til den nye platform. De inaktive velkomsthilsner vil blive slettet. Dette sker automatisk.
  • Benytte fax løsningen via voicemail.
    Hvis du før har modtaget fax via din voicemail vil dette ikke længere være muligt.


Nye funktioner der vil være tilgængelige fra d. 21. marts:

  • Indtalte beskeder kan fremover gemmes i op til 14 dage.
    Hvis du i dag har 30 dages lagring af beskeder vil dette fortsætte som hidtil.
  • Mulighed for at indtale en international velkomsthilsen, som automatisk bliver afspillet hvis et udenlandsk nummer ringer forgæves til dig. 
  • Mulighed for at indtale en særlig fraværshilsen, der bliver afspillet, hvis du ikke ønsker, at man kan lægge en besked til dig.

OBS: Frem til d. 21. marts kl. 00.00 vil din telefonsvarer være som hidtil. 

Har du generelle spørgsmål til din telefonsvarer, så kan du få svar under 'hjælp'.

Få hjælp til din telefonsvarer (privatkunde)

Få hjælp til din telefonsvarer (erhvervskunde)