• Hurtig levering: 1 - 3 dage
  • Fri fragt
  • Betal rentefrit over 36 mdr.
  • 30 dages fri retur
  • Hurtig levering: 1 - 3 dage
  • Fri fragt
  • Betal rentefrit over 36 mdr.
  • 30 dages fri retur

Tilbehør Logitech

Her finder du vores tilbehør til gaming fra Logitech

Filtrer

Viser {{ products }} af {{ total }} varer

Vis flere varer

Logitech - dit gaming tilbehør

Hurtige bevægelser. Præcision. Eminent lydoplevelse. Hos Logitech har de designet noget af det bedste gaming udstyr på højeste niveau. Er du en ægte gamer, så har du heller ikke tid til en almindelig stationær computer, der lagger eller en mus, der er langsom. Derfor bør du altid prioritere både tilbehør og udstyr i høj kvalitet.

Når du spiller, har det rigtige gaming udstyr en afgørende rolle for resultatet. Dit udstyr kan nemlig betyde forskellen på liv eller død i spillet. Hos Telia har vi derfor samlet et bredt udvalg af Logitech gaming tilbehør til dit behov. Uanset om du spiller på hobbyplan eller er professionel.

Hvilke produkter fra Logitech skal jeg vælge?

Avanceret udstyr til computerspil i topkvalitet. Så kort kan vi beskrive Logitech. Lige siden den schweiziske virksomhed blev grundlagt i 1981, har Logitech hurtigt fremstillet innovative produkter, der gør din dagligdag nemmere.

Forbrugere i hele verden er da også faldet pladask for deres design. Blandt andet har Logitech skabt produkter med og til verdens førende udøvere af e-sport. Gaming i sig selv er også fedt, men det er ikke meget værd, hvis du hverken har en god mus, et holdbart tastatur eller god lyd til din PC. Med andre ord alt det, der gør din oplevelse fuldendt.

Så hvad er vigtigt at kigge efter, foruden en gamer PC? Vi har samlet de vigtigste gear nedenfor, så du nemt kan spille som en ægte pro.

Skru op for lyden med Logitech headset

En fed lyd i et behageligt headset gør det sjovere for dig at spille. På den måde kan du nemlig bedre leve dig ind i den virtuelle verden. Men den er også brugbar, når du følger dine yndlingsspillere i en livestreaming.

Du kan for eksempel vælge et headset med stereo lyd, som er den mest basale lydtype i moderne gaming headsets. Vil du kunne høre fjenderne både bagfra og oppefra? Så gå efter Virtual Surround Sound eller Dimensional Surround Sound. Her er lydbilledet endnu mere præcist og fuldkomment.

Inden du vælger et nyt headset fra Logitech, skal du huske, at kvaliteten ikke kun handler om bas og lydkvalitet. Overvej også komfort. Særligt hvis du har tendens til at spille i flere timer. Dernæst er en mikrofon med støjreduktion essentielt, når du chatter med dine venner.

Blandt andet har Logitech designet trådløse headsets i komfortable design, du kan tilslutte nærmest alle enheder. Fra computere, spillekonsoller og mobiler. Slå mikrofonen fra på et øjeblik ved blot at dreje den.

Optimer med et Logitech tastatur

Har du allerede et almindeligt tastatur, så brug det kun til arbejde. Generelt er tastaturer til spil væsentligt større og mere holdbare, så du kan være fiks på fingrene. Her bør du også tænke over komfort, programmerbare taster samt mekanisk tastatur eller med membran.

De mekaniske tastaturer er ofte bedre og lidt dyrere end med membran. Formålet er at registrere, hver gang du trykker på tastaturet. Her kan du desuden vælge mellem taktil, lineær og clicky. Skal du have hurtig responstid, så er kabel desuden bedre end trådløs.

Hos Logitech har de for eksempel designet fede tastaturer med RGB belysning og ergonomisk håndledsstøtte. Målet er at give dig endnu mere nøjagtighed, hastighed og behagelig ydeevne i mange timer. Besøg alle vores tastaturer her.

Fuldend med trådløs mus og musemåtte

Din mus fra Logitech skal være med tilpas DPI (punkter per tomme) og det rette design. Det vil sige, hvor hurtig din gamer mus opfanger bevægelse, uden at du får ømme håndled. Et højere DPI-tal giver dig for eksempel bedre ergonomi, men også dårligere præcision.

De fleste gamer mus fra Logitech er enten med laser eller som optiske. Vælger du en optisk gamer mus, så får du et lille rødligt lys i bordfladen, hver gang du bevæger musen. En mus med laser har et usynligt lys og et højere antal DPI. 

Har du ikke en musemåtte, så tilbyder vi hos Telia flere forskellige gamer musemåtter til ethvert behov. Fælles for dem alle er, at de lader dig bevæge din mus frit og med høj hastighed. Vælg en bred størrelse, hvis du har tendens til store bevægelser.

Der er selvfølgelig nogle musemåtter, der er helt essentielle for dig, der spiller, mens andre blot er til for, at du får en ekstra fed oplevelse. Det sidste tæller for eksempel en musemåtte med lys i. Det har ingen betydning for din gaming, men du får et unikt setup.

Det er udstyr som covers og andet,

Lad os sige, at du spiller et hæsblæsende skydespil. Du er den eneste overlevende på holdet. Nu er sejren op til dig. Da du går rundt om hjørnet, ser du modstanderen. Du er klar til at skyde, men pludselig mister din trådløse mus forbindelsen, og du bliver ramt. Slaget er tabt.

Et sandt mareridt for en gamer. Heldigvis har Logitech G længe forstået vigtigheden af at designe innovative produkter i høj kvalitet. Med den nyeste teknologi og et ergonomisk design hjælper Logitech med at skabe fede spiloplevelser. Hver gang.

Følg løbende med i vores nyheder fra Logitech hos Telia. Så er du klar til næste tur på slagmarken.