Kom godt igang med dit bredbånd

Vi hjælper dig godt på vej med opsætning af dit nye bredbånd. Du finder alt information, du har brug for lige her på siden.

Bredbåndstips

Hvor placerer jeg routeren?

Hvordan får jeg hurtigere WIFI?

Spørgsmål og svar om WIFI

Hvad er WiFi egentligt?

WiFi gør det muligt at bruge internettet trådløst, så du undgår kabler. Kommunikationen over WiFi sker via radiobølger, hvilket betyder at båndbredden kan påvirkes og giver en lavere hastighed end en kablet forbindelse.

Hvordan placerer jeg min router bedst muligt?

Lad din router komme ud af skabet! Placér den i midten af hjemmet på en hylde eller en reol, og gerne en meter over gulvet. Sørg for at den ikke er blokeret, og at der ikke er andre apparater eller elektronisk udstyr tæt på, der kan forstyrre routerens radiobølger. Prøv dig frem, ændr placeringen eller vend routeren i forskellige retninger. Selv små ændringer kan have en stor effekt.

Hvad påvirker min hastighed?

Mængden af brugere kan påvirke hastigheden på din forbindelse. Tænk på at brugere kan være alt fra naboen til babyalarmer, spilkonsoller, og trådløse højtalere. Først og fremmest er det dog, hvad du som bruger gør, der påvirker hastigheden mest. Når du streamer musik eller film, vil det påvirke din båndbredde mere end når du browser på almindelige hjemmesider. Tykke vægge af mursten/beton kan også påvirke din hastighed negativt. Selve udstyret spiller også en rolle, da ældre routere kan mangle evnen til at sende høje hastigheder. Det samme gælder gamle kabler.

Du kan måle din hastighed her.

Hvordan kan jeg få et hurtigere WiFi?

Ud over placeringen af routeren, opnår du den bedste hastighed med moderne elektronik, der er rustet til høje hastigheder. Hvis du har ældre produkter, som ikke understøtter den nyeste teknologi, risikerer du at få et betydeligt langsommere WiFi. Du skal også have en relativ høj hastighed på dit faste bredbånd. Telias trådløse router understøtter den nyeste teknologi.

WiFi vs. kablet forbindelse

Fordelen ved WiFi er, at du bliver mere mobil. Men den kablede forbindelse er i de fleste tilfælde hurtigere end den trådløse forbindelse. Din routers placering, væggenes tykkelse, og hvor mange brugere, der er på dit WiFi, påvirker alt sammen hastigheden. Hastigheden på din kablede forbindelse er ikke det samme, som på dit WiFi – hvilket betyder, at vi ikke kan garantere den hastighed, du har bestilt, når du surfer trådløst.