Hvor ofte får jeg en regning?
Du vil modtage en regning fra os hver måned.
Hvornår skal jeg betale min første regning?
Der kan gå op til 2 måneder, før du skal betale din første regning. Det skyldes, at du i forbindelse med dit køb betaler abonnementet for de resterende dage af den måned, hvori du har foretaget dit køb, ligesom du betaler næste måned forud. Køber du f.eks. et nyt abonnement hos os den 2. august, betaler du altså i den forbindelse abonnementet for den resterende del af august måned samt abonnement for september måned. Efter din første regning modtager du altid en regning om måneden.
Hvornår skal mine regninger fra Telia betales?
Dine regninger fra Telia forfalder altid til betaling den første bankdag hver måned.
"Internet/data i Danmark" - Hvad betyder det?
Har du surfet på Internettet eller sendt/modtaget e-mails via din telefon, opkræves det her. Mange nyere telefoner har programmer, der automatisk henter opdateringer til telefonen, eller telefonen kan være sat op til at synkronisere mails automatisk. Disse opkoblinger som kan ske hvert 5. minut er ikke synlige på telefonen, og kan koste mange penge hvis man ikke har frit dataforbrug i sit abonnement. Bruger du din mobil i udlandet, vil denne type forbrug blive væsentligt dyrere end i Danmark.
"Internet/data i Udlandet" - Hvad betyder det?
Har du surfet på Internettet eller sendt/modtaget e-mails via din telefon i udlandet, opkræves det her. I udlandet er prisen på data væsentligt højere, og der opkræves en minimumstakst hver gang du kobler på Internettet. Hvis din telefon kobler på Internettet mange gange, men kun henter små mængder data, kan du samlet blive opkrævet en høj pris for en lille mængde data. Dette sker typisk hvis din telefon er sat op til at synkronisere mails, eller hente opdateringer ofte.
"Køb via mobil" - Hvad betyder det?
Services bestilt via SMS som f.eks. spil, ringetoner eller deltagelse i konkurrencer vil fremgå her. Det er muligt at tilmelde sig løbende modtagelse af nyheder, vittigheder og andet via internettet, der efterfølgende opkræves på din mobilregning.
"Andet - momsfrit" - Hvad betyder det?
Her opkræves der for afdrag på kreditaftaler, donationer til velgørenhed og rykkergebyrer.
"Opkald på internationale netværk" - Hvad betyder det?
"Opkald på internationale netværk" viser prisen for de opkald, du har foretaget og modtaget i udlandet. Husk at du betaler udlandstaksten for dem, der ringer til dig, når du er i udlandet. Personen, der ringer til dig, betaler almindelig takst.
Vis flere
"Special- og servicenumre" - Hvad betyder det?
Hvis du fx ringer til Oplysningen/118, koster opkaldet en anden pris end opkald til almindelige numre. Nogle servicenumre er momsfrie, f.eks. ved donationer. Få mere info om 90-numre på teleindu.dk.
Er der numre, som det ikke koster penge at ringe til?
Ja, der findes flere såkaldte gratisnumre. Det er for eksempel gratis at ringe til 112 og 114 samt Telias kundeservice. Opkald til gratisnumre fremgår ikke af din regning.
Hvorfor opkræves abonnement forud og forbrug bagud?
Du opkræves for den kommende måneds abonnement sammen med forbruget for den måned, der lige er afsluttet. På en regning opkræves du fx for forbruget i maj og forud for abonnementet i juni. Når din regning opgøres, vil dit forbrug altid blive opkrævet for en hel regningsperiode ad gangen, typisk fra den første til den sidste dag i en måned.
Din regning efter abonnementskift eller opsigelse
Hvis du ændrer dit abonnement, kan du få en regning, der dækker en periode, hvor du ikke har haft det pågældende abonnement. Dette er fordi vi opkræver abonnementet forud. Hvis det sker, bliver du automatisk krediteret på den efterfølgende regning, som også kan indeholde en efteropkrævning af et nyt abonnement. Hvis du har opsagt får du dog kun opkrævning for den periode, du har haft abonnementet, så der skal du ikke bekymre dig om forudbetaling eller kreditering.
Min telefon er spærret, selvom jeg har fri tale og fri sms
Hvis du har Forbrugskontrol på dit nummer og har nået din grænse, bliver din telefon spærret for alt udgående forbrug, også fri tale og fri SMS. Hæv grænsen for Forbrugskontrol, så genåbnes telefonen kort efter. Manglende betaling kan også være en årsag til spærring af dit nummer.
Kan jeg se inkluderet forbrug på regningen?
Forbrug, der er inkluderet i dit abonnement, kan du ikke se på regningen. Vi viser ikke taletid, sms, mms og data, som er inkluderet i dit abonnement. Hvis du fx har 3 timers fri tale inkluderet, viser vi kun opkald udover de 3 timer. Du kan løbende se hvor meget du har brugt af din taletid, data og sms på selvbetjeningen.
Jeg har modtaget en sms om manglende betaling
Telia har sendt denne sms for at informere dig om, at betalingsfristen på din regning er overskredet. Du bliver ikke opkrævet et rykkergebyr for denne sms. Benyt evt. selvbetjeningen for at betale din regning. Hvis du har betalt din regning til tiden, så kan den være indbetalt på forkert konto, eller mangle informationer så Telia kan se hvem der har indbetalt. Tjek evt. med din bank eller kontakt kundeservice.
Hvor mange timers tale har jeg tilbage?
Du kan løbende se hvor meget du har brugt af din taletid, data og sms på selvbetjeningen.
Kan jeg betale via Betalingsservice eller Netbank?
Du kan med fordel betale dine girokort via netbank, eller tilmelde dig Betalingsservice hurtigt og nemt. Du kan også vælge at betale din regning direkte på telia.dk uden ekstra gebyr. Dette gør du ved at logge på selvbetjeningen og vælge Regning og forbrug.
Jeg har glemt at betale en regning og min mobiltelefon er spærret for opkald?
Hvis du betaler din regning direkte på telia.dk, vil din telefon automatisk blive genåbnet indenfor 1 time. Dette gælder kun ved betalinger foretaget via telia.dk selvbetjeningen.
Hvad er opkaldsafgift?
På nogle ældre abonnementer er der opkaldsafgift. Det betyder at når du gennemfører et opkald, pålægges der en opkaldsafgift. Det regnes også for et opkald, når det besvares af modtagerens telefonsvarer.
Hvad er opkaldsforsøgsafgift?
Hvis du ringer op, men der er optaget eller opkaldet ikke bliver besvaret, pålægges der en opkaldsforsøgsafgift.
Hvad er en indholdstakseret sms?
Køber du en indholdstakseret sms koster den det, der er angivet i den pågældende annonce, når du bestiller den indholdstakserede sms. Det kan være, at du deltager i en konkurrence, køber ringetoner eller abonnerer på en daglig nyheds-sms. Du betaler både for den sms du sender for at bestille servicen, samt for den sms du modtager med indholdet af servicen.
Hvor hurtigt sker opdateringen af min forbrugsstatus på nettet?
Det afhænger af hvilken type kald du har foretaget. Normalt vil et opkald til et dansk nummer foretaget i Telias net blive opdateret på din regningsstatus inden for 1 time. Har du foretaget kaldet uden for Telias net kan der gå op til 24 timer inden kaldet bliver registreret på din forbrugsstatus på nettet.
Har du sendt en sms, kan der gå op til 24 timer inden du kan se det på din forbrugsstatus. Har du foretaget et kald/sendt en sms i udlandet eller har du modtaget et kald/en sms i udlandet, kan der gå op til 31 dage, før kaldet bliver opgjort på din regning.
Hvordan vises sms fra udlandet?
Når du sender sms fra udlandet, vil der stå 28187000 på regningen som modtagernummer. Dette skyldes, at modtagernummeret ikke overføres fra den udenlandske operatør. Nummeret 28187000 henviser til Telias sms-central.
Hvad betyder det, når der står afrunding på min kontoopgørelse på nettet?
Når vi modtager en indbetaling, hvor beløbet er nogle øre mindre end regningen foretager vi en afrunding.