Menu

Mobil
Internet
TV & streaming
Tilbehør
Find butik Netværk Hjælp
Kurv

Eco rating

Telia er medstifter af Eco Rating. Eco Rating giver dig mulighed for at vurdere forskellige mobiltelefoners klima- og miljøaftryk. Mærkningsordningen er skabt af Telia, Vodafone, Deutsche Telekom, Telefonica og Orange, for at give forbrugere bedre mulighed for selv at træffe det mest miljørigtige valg.

Sådan fungerer Eco Rating

Når du kigger på telefoner på Telia.dk indgår Eco Ratingen som en del af beskrivelsen af telefonen nederst på skærmen, når du har klikket ind på en model. Hvis der ikke fremgår en rating, er det fordi den telefon, du kigger på, ikke er omfattet af Eco Rating. Du kan læse mere om, hvilke producenter, der deltager i ordningen her.

Rating

Eco Rating opsummeres i en karakter fra 0-100. Jo højere rating desto mindre miljøbelastende er telefonen.

Holdbarhed

Tager hensyn til robustheden af telefonen, levetid på batteriet samt garantiperiode på telefonen og de forskellige dele, den består af.

Reparérbar

Dækker over, hvor let det er at reparere enheden. Medregner design af produktet og tager også hensyn til, i hvor høj grad det kan lade sig gøre at opgradere eller genbruge enheden.

Genanvendelighed

Handler om, hvor mange og hvor meget af enhedens komponenter, der kan adskilles og genanvendes, samt hvor meget information der medfølger ifm. det.

Klimahensyn

Udledning af drivhusgasser for enheden i hele dens levetid. Jo bedre score, desto lavere aftryk på klimaet.

Ressourceeffektivitet

Dækker over mængden af knappe råmaterialer anvendt i enheden, den virkning de forårsager, samt kompleksiteten i fremskaffe materialerne. En høj score betyder, at enheden i mindre grad bruger knappe råmaterialer.

De tre bedst ratede mobiler

Samsung Galaxy A23 85 / 100

Galaxy S22 79 / 100

Xiaomi Redmi Note 12 Pro 5G 78 / 100

Spørgsmål og svar om Eco Rating

Hvorfor Eco Rating?

Eco Rating er med til at sikre, at du kan træffe det rigtige valg for dig, når du vælger mobiltelefon. Med mærkningen kan du få et bedre indblik i de miljøpåvirkninger, som mobiltelefoner har. Og du kan måle forskellige telefoner op imod hinanden, inden du beslutter dig.

Hvordan kan Eco Rating gøre en forskel?

Som en del af vores indsats for bæredygtighed måler vi hvert år vores klimaaftryk. Ud fra de beregninger, vi foretager, kan vi se, at de mobiltelefoner, som vores kunder køber og bruger fylder ca. 20% af vores samlede CO2 aftryk. Der er altså et stort potentiale i ordningen, hvis den kan flytte både producenter og forbrugere i en mere bæredygtig retning.

Hvor kan jeg læse mere om Eco Rating?

Eco Rating har sin egen hjemmeside. Her finder du mere information om, hvordan de forskellige dele af ratingen er bygget op, og du kan gå i dybden med metoderne bag.

Mere om Telia Danmark

Om Telia

Vores indsats for klimaet

I Telia har vi forpligtet os på tre ambitiøse, grønne målsætninger, der bidrager til at løse den globale klimaudfordring. Vi vil nemlig være en del af løsningen og ikke bare en mindre del af problemet.

Ledige stillinger

Karriere hos os

Vi er en dynamisk og inspirerende arbejdsplads med utallige muligheder for dig, der interesserer dig for fremtidens digitale samfund.

Om Telia

Telia Danmark

Telia er ikke bare et teleselskab. Vi er en verden af digitale oplevelser. Vi er kommunikationen til dine venner, familie, kolleger og kunder.