Menu

Mobil
Internet
TV & streaming
Tilbehør
Find butik Netværk Hjælp
Kurv
  • Levering: 1 - 2 hverdage
  • Fri fragt
  • 30 dages fri retur
  • 31 butikker
  • Betal over 36 mdr.
  • Levering: 1 - 2 hverdage
  • Fri fragt
  • 30 dages fri retur
  • 31 butikker
  • Betal over 36 mdr.

Netatmo

Samme hjem – bare smartere. Sådan beskriver franske Netatmo deres mange innovative produkter. Netatmo designer og leverer nemlig en bred vifte af Smart Home produkter, der kan gøre din hverdag mere sikker, sundere og nemmere.

Med vores fine udvalg af Netatmo-produkter kan du blandt andet få notifikationer, så snart det begynder at regne. Forebygge besøg af ubudne gæster i dit hjem med sensorer. Eller hvad med at få advarsler om røg i realtid – direkte på din smartphone ?

Mulighederne er mange. Med Netatmo får du et mere sikkert og komfortabelt hjem. Enkelt, intuitivt og uden at trænge ind i dit privatliv. Se alle Netatmo-produkter herunder.

Filtrer

Viser {{ products }} af {{ total }} varer

Vis flere varer

Netatmo: De nyttige versioner af sjove gadgets

Hos Netatmo inddeler de deres forskellige produkter ud fra tre serier: Netatmo Security, Netatmo Weather og Netatmo Energy. Hver især har de fokus på at skabe et mere komfortabelt, sikkert og sundt hjem. Det giver dig en problemfri oplevelse – fra den hurtige installation af produkterne til de nemme apps og tjenester.

Se alle vores SmartHome produkter her.

Føl dig tryg med kameraer og alarmer

Beskyt dit hjem med for eksempel Netatmo Security. I denne serie er der alt fra videoovervågning, sensorer til døre og vinduer, ansigtsgenkendelse og langtidsholdbare røgalarmer. Du kan både finde til udendørs og indendørs behov. Det er super præcise advarsler dag og nat. Alle produkter kører selvfølgelig på Wi-Fi.

Vil du for eksempel gerne skabe tryghed for din familie? Så kan deres forskellige kameraer rapportere i realtid, hvis en person lusker rundt om hjemmet, en bil kører ind i din indkørsel, eller dit kæledyr er i gården.

Køb eventuelt deres trådløse sirene, der går i gang, hvis fremmede trænger ind. Med ansigtsgenkendelse kan de smarte kameraer kende forskel på, om det er kendte ansigter eller ukendte. Det betyder, at sirenen ikke går i gang, når dine børn kommer hjem, men kun starter alarmen, hvis den registrerer en ubuden gæst, mens du ikke er hjemme.

Et sundere indeklima med Netatmo Vejrstation

Fra serien Weather får du Netatmo vejrstationer, der er nogle af deres mest populære produkter. Serien består primært af en vejrstation, som har en indendørs og udendørs modul. De hjælper dig med at give nøjagtige målinger af temperatur, fugtighedsgrad, CO2-niveau, støjniveau, luftkvalitet og syv-dages vejrudsigten.

Hvis du ønsker at holde endnu mere styr på vejret og dit indeklima, så kan du også tilføje en regnmåler og en vindmåler. Så kan du administrere dine egne klimamålinger – direkte på din smartphone. Opret dine egne personlige beskeder, hver gang der er frost, hedebølger, sne og så videre.

Og hvad med at få en besked, når det er tid til at lufte ud? Så du kan også få et sundere indeklima – alt sammen med blot et enkelt blik på din smartphone. Med andre ord kan du med Netatmo vejrstation og tilbehør måle klimaet ned til mindste detalje. Er dit hjem sundt eller ej?

Kontrol af opvarmning og energiforbrug

Kunne det ikke også være nemt, hvis du kunne styre opvarmningen via fjernadgang? Og bruge mindre energi på opvarmning af dit hjem? Har du det sådan, så bør du kigge nærmere på Netatmo Energy serien. Den består nemlig af produkter, der har med varmestyring at gøre.

For eksempel kan du med deres termostater sørge for, at hjemmet kun er opvarmet, når behov er. Deres termostater kan også registrere, hvis dit vindue står åbent og dermed slukke varmen, mens det står åbent. Du kan på den måde spare op til 37 procent af dit energiforbrug.

Vil du gerne ændre temperaturen, mens du er på ferie eller på arbejde? Så kan du blot gøre det via din app på telefonen, tabletten eller computeren. Uanset hvor du er. På den måde kan du sikre, at du kommer hjem fra ferie til et opvarmet hus.

Skræddersyet rådgivning om Netatmo

Med Netatmo installeret derhjemme får du fuldstændig kontrol. Du kan nemlig måle dit lokale vejr og overvåge hjemmet gennem både vejrstation samt kamera. Hvert produkt er elegant at se på, så du også får lyst til at have det stående fremme. Det er et Smart Home system, der i den grad emmer af høj kvalitet.

Har du spørgsmål eller tvivl om vores mange produkter fra Netatmo? Så få professionel rådgivning i din nærmeste Telia-butik. . Her kan vores dygtige medarbejdere hjælpe dig med for eksempel at finde den rigtige alarm, sensor og vejlede om installation.