Årets ellevte måned byder ikke kun på blæst, regn og frostgrader. Der er nemlig lagt i kakkelovnen til timevis af grin, gys og tårepersere, der får selv de mest hårdføre til at lede efter Kleenexpakken. Så find det varme tæppe og popcornene frem - og lad dig underholde af november måneds allerbedste streamingnyheder - rigtig god fornøjelse!
Det skal du se på TV 2 Play
Stormester - Vindernes vinder
Se med, når vi igennem fire programmer finder den ultimative vinder af 'Stormester'. Hvem skal krones som den dygtigste og mest kreative deltager: Christian Fuhlendorff, Sofie Linde, Victor Lander, Annika Aakjær eller Jonas Mogensen?
Kan streames nu
Operation X: Nødråb i natten
Morten Spiegelhauer undersøger forholdene for personer med handicap på to bosteder i Jylland og København. Med skjult kamera bliver en muldvarp ansat og dokumenterer omfattende forråelse og omsorgssvigt.
Premiere: 1/11.
Se mig, hør mig, elsk mig
Hvad betyder mest for dig i jagten på det perfekte match: Det indre eller det ydre? I TV 2 Echos nye realityprogram skærper 20 singler sanserne, når de kaster sig ud i et vildt datingeksperiment. De skal nemlig date hinanden, hvor de enten kun kan se hinanden eller høre hinanden - ikke begge dele på samme tid!
Premiere: 14/11.
Læs her, hvordan du tilføjer TV 2 Play til dit abonnement
Det skal du se på Viaplay
Paradise Hotel - Sæson 19
Den elskede og berygtede realityserie er tilbage! Rikke Gøransson vender tilbage som vært sammen med Olivia Salo, når de to værtinder byder velkommen tilbage til Paradise Hotel. Og denne gang er der skruet helt op for dramaet, spillet og kærligheden.
Kan streames nu
The Winter King
Ny serie baseret på legenden om Kong Arthur. Den uægte kongesøn Arthur vender tilbage til landet, han blev forvist fra, og finder et kongerige i kaos. Nu er det op til ham at få Storbritannien på ret kurs igen.
Premiere: 5/11.
65
Filmen '65' er en ny film med Star Wars-stjernen Adam Driver på rollelisten. To overlevende styrter ned på en ukendt planet, som faktisk er Jorden for 65 millioner år siden. Kan de nå at undslippe, før en vis fatal asteroide destruerer både dem og de forhistoriske væsner? Her får du spænding for alle pengene!
Premiere: 10/11.
Læs her, hvordan du tilføjer Viaplay til dit abonnement
Det skal du se på discovery+
Politi i forfald
Danskerne kan ikke længere regne med, at politiet efterforsker kriminalitet og sikrer tryghed på gaden. I denne serie løfter en række betjente sløret for en hverdag, hvor ofre for kriminalitet svigtes, mens gerningsmænd går fri.
Kan streames nu
90 day fiancé
Realityserien der har taget verden med storm, er tilbage. Vi får indblik i en verden af international dating. Seks ikke-amerikanere rejser til USA på forlovelses-visum for at leve med deres nye partnere - men det bliver ikke uden udfordringer!
Premiere: 7/11.
The Murder Tapes
True crime-serie, hvor efterforskning af mord udfolder sig gennem dramatiske virkelige optagelser i denne banebrydende serie. Seerne får et nærbillede af hver sag ved hjælp af rå, ufiltrerede optagelser fra kropskameraer på gerningsstedet, overvågningskameraer og afhøringsrum.
Premiere: 15/11.
Læs her, hvordan du tilføjer discovery+ til dit abonnement
Det skal du se på HBO Max
Gordon, Gino and Fred's Road Trip - Sæson 4
Rejsekammeraterne og madelskerne Gordon Ramsay, Gino D'Acampo og Fred Sirieix begiver sig ud på road trip gennem Europa. I sæson fire pakker trioen igen deres autocamper og drager ud på et spansk madeventyr. I den første episode er drengene i Andalusien. I anden episode fortsætter deres spanske spektakel i Galicien.
Premiere: 1/11.
Megan Thee Stallion Vs Tory Lanez: Five Shots
Den længe ventede dokumentarserie om den berygtede nedskydning af rapperen Megan Thee Stallion af rapperen Tory Lanez, der senere blev dømt for forbrydelsen. Fra begge perspektiver ser dokumentaren på, hvordan Tory Lanez stadig fastholder sin uskyld og undersøger, hvorfor Megan efterfølgende blev udsat for regulær en shitstorm på sociale medier.
Premiere: 8/11.
Fargo - Sæson 5
Fargo er tilbage! Den femte sæson finder sted i Minnesota og North Dakota i 2019. Da en række uventede begivenheder bringer husmoderen "Dorothy 'Dot' Lyon" i problemer med myndighederne, bliver hun pludselig hvirvlet tilbage i et liv, hun troede, hun havde lagt bag sig.
Premiere: 22/11.
Læs her, hvordan du tilføjer HBO Max til dit abonnement
Det skal du se på Netflix
All the light we cannot see
Ny miniserie fra 2023. Vi følger to teenageres liv under Anden Verdenskrig: Marie-Laure, en blind fransk pige og Werner Pfennig, en tysk dreng, der er tvunget til at slutte sig til, og kæmpe for det nazistiske regime. Dramaserien er baseret på Anthony Doerrs Pullitzer-vindende bestseller.
Premiere: 2/11.
Englemageren
Den danske psykologiske thriller ‘Englemageren’, som havde biografpremiere i sommer, lander snart på Netflix. Filmen handler om kriminalbetjenten Laura, der bekæmper cyberkriminalitet, som vender tilbage til jobbet efter at have været sygemeldt med en fødselsdepression. Men da hun sammen med sin makker bliver involveret i en sag om en sadistisk seriemorder, står det mere og mere klart, at hun selv gemmer på en mørk hemmelighed.
Premiere: 1/11.
The Crown - Sæson 6
Serien over dem alle er tilbage. The Crown er inspireret af virkelige hændelser og fortæller om dronning Elizabeth II og de politiske og personlige hændelser, der påvirkede hendes regeringstid. I denne sæson reflekterer Dronning Elizabeth II over sit eftermæle og sin slægt, mens Diana stråler i ugerne op til sin død, og monarkiet står over for en erkendelse.
Premiere: 16/11.
Læs her, hvordan du tilføjer Netflix til dit abonnement
Det skal du se på C More
1917
Tidobbelt Oscarnomineret krigsdrama fra 1. verdenskrig, hvor to unge, britiske soldater får en tilsyneladende umulig opgave. Under hårdt tidspres, skal de krydse fjendens linjer og levere en besked for at stoppe et tysk baghold. Har du endnu ikke haft fornøjelsen af denne episke krigsklassiker, så bør den prioriteres højt på din must watch liste.
Premiere: 9/11.
Knives Out
Stjernespækket krimifilm, hvor detektiven Benoit Blanc (Daniel Craig) efterforsker en berømt krimiforfatters mystiske død. Det viser sig snart at være en sag med en række mistænkte, fra offerets dysfunktionelle familie til ejendommens personale.
Premiere: 23/11.
Brænd alle mine breve
Den svenske dramafilm var i biografen tidligere i år, og kan nu allerede opleves på C More! Filmen er baseret på Alex Schulmans virkelighedsbaserede bog, og knytter tre hændelser sammen: Et skænderi mellem forfatteren Alex og hans hustru (Sonja Richter). Barndomsmindet fra vinteren 1988 hvor han finder en stak breve hos sin mormor, der får et voldsomt skænderi til at bryde ud mellem bedsteforældrene. Samt en skæbnesvanger begivenhed i sommeren 1932, der kom til at ændre alt.
Premiere: 24/11.
C More er inkluderet i alle mobil- og bredbåndsabonnementer hos Telia - på husets regning. Læs mere her