Når flygtninge ankommer til et fremmed land – f.eks. Danmark – er en af udfordringerne kontakt. Kontakt til f.eks. myndigheder og læge, men også kontakt til familier, venner og medflygtninge. For at hjælpe og støtte flygtninge i den første tid er Telia og de tre andre store teleoperatører i Danmark er gået sammen om en donation på 20.000 SIM-kort. Hvert af selskaberne donerer 5.000 SIM-kort. Donationen sker gennem den fælles brancheorganisation Teleindustrien.
For at sikre, at SIM-kortene gør størst mulig gavn vil de blive uddelt dels i Røde Kors’ modtagecentre og asylcentre og dels via kommunerne, der har direkte og tæt kontakt til flygtninge, der allerede er ankommet til Danmark. Donationen finder sted fra uge 12 og SIM-kortene vil løbende blive uddelt. Du kan læse mere om initiativet hos Teleindustrien her.