Telia Sense Car privatlivsinformation

Telia Sense Car privatlivsmeddelelse

Her finder du svar på de mest gængse spørgsmål om privatlivsmeddelelsen for Telia Sense Car.

Her finder du svar på de mest gængse spørgsmål om privatlivsmeddelelsen for Telia Sense Car.

Hvem ejer mine data?

Det er dig, der som bruger af Telia Sense ejer dine personlige data. Ved at acceptere Telia Sense slutbrugeraftalen, giver du Telia adgang til denne data. Telia benytter disse data til at levere Telia Sense servicen. Hvis du annullerer dit Telia Sense abonnement hos Telia, vil alle dine data blive slettet.

Hvilken slags data indsamles og gemmes?

Telia indsamler kun den mængde personlige data, som er nødvendig for at levere ydelserne i Telia Sense Car app'en. Ingen øvrige data om brugeren indsamles eller behandles. Hvis du ønsker at tilføje en service fra en Telia Sense Car partner, vil du af denne blive bedt om at give din tilladelse til indsamling og behandling af data for, at den eksterne leverandør kan levere den ønskede service. Ingen af dine personlige data bliver videresendt til en Telia Sense Car partner uden din udtrykkelige tilladelse.

Kan jeg kontrollere, hvilke data, der deles med tredjepartsprogrammer?

Som slutbruger har du altid kontrol over dine personlige data. Ingen af dine personlige data er delt med tredjepart, medmindre du giver udtrykkelig tilladelse til dette. Din tilladelse gives, når du tilføjer en ny service fra en Telia Sense Car partner i din Telia Sense Car app. Du kan altid tilbagetrække din tilladelse til at dele personlige data med den specifikke Telia Sense Car partner i din Telia Sense Car app.

Kan andre se lokationen på min bil eller hvordan jeg kører?

Ingen kan se din bils lokation, medmindre du selv aktivt aktiverer funktionen "Del min lokation" i "Min Bil" i menuen i Telia Sense Car app'en. Formålet med denne funktionalitet er at gøre det muligt at dele bilens lokation med venner og familie, såfremt du måtte ønske eller have brug for det. Dine data på "Eco Drive" og "Kørselsstatistik" er kun synlige i Telia Sense Car app'en og deles ikke med andre.

Deler Telia Sense Car mine data med tredjepart?

Du skal selv give tilladelse til at dele dine personlige data med andre Telia Sense Car partnere i Telia Sense Car-app'en. Ved at give din tilladelse til at dele data får du adgang til særlige tilbud og services fra vores Telia Sense Car partnere. Du kan til enhver tid trække denne tilladelse tilbage for den pågældende Telia Sense Car partner, du ikke længere ønsker at modtage tilbud og services fra, hvilket vil stoppe delingen af alle data med den pågældende Telia Sense Car partner.

Følger Telia Sense Car GDPR-anvisningerne?

Telia Sense Car produktet lever op til reglerne i EUs persondataforordning. Telia Sense Car er udviklet med særligt fokus på at værne om dine personlige data samtidig med at kunne tilbyde en af markedets mest intelligente smartdrive-løsninger.

Hvad sker der med mine data, hvis jeg opsiger mit Telia Sense Car abonnement?

Som udgangspunkt beholder Telia dine eksisterende data i 12 måneder efter din opsigelse af Telia Sense Car abonnementet. Dette er en ekstra service, Telia tilbyder, hvis du inden for et år vil gen-aktivere dit abonnement og bruge Telia Sense Car enheden igen. Du kan dog altid vælge at slette din data samtidig med opsigelsen af dit Telia Sense Car abonnement, såfremt du måtte ønske det.

Hvor lang tid opbevarer Telia mine data?

Som udgangspunkt beholder Telia dine eksisterende data i 12 måneder efter din opsigelse af Telia Sense Car abonnementet. Dette er en ekstra service, Telia tilbyder, hvis du inden for et år vil gen-aktivere dit abonnement og bruge Telia Sense Car enheden igen. Du kan dog altid vælge at slette denne data samtidig med opsigelsen af dit Telia Sense Car abonnement, såfremt du måtte ønske det.

Bruger Telia anonymiserede data?

Ja. Dele af Telia Sense Car-servicen, såsom kørselsstatistik, bruger anonymiserede data for at kunne yde den bedste service til dig (fx sammenligne din kørsel med den gennemsnitlige Telia Sense Car bruger). Kun fuldkomment anonymiserede data bliver anvendt, og data bruges aldrig til statistiske formål, medmindre fuldkommen anonymitet kan opnås. Dine personlige data bliver således aldrig brugt uden dit udtrykkelige samtykke hertil.